Thomas R.

#1
Thomas R.
1 bedømmelse
14.11.2014

Vi ringede ned til børnehaven og bad om at få lov til at komme ned og kigge samme dag. Svaret fra lederen var kontant, og venligt: "Nej, det må i ikke i dag, da vi gerne vil have det planlagt, så det ikke kommer til at gå ud over børnene. I kan komme på næste fredag kl. 11".

Efter at have været ude og se på 10-12 andre børnehaver i København, havde vi set ekstremt meget kaos, ligegyldighed og forvirrede børn. Så da vi fik dét svar fra lederen, gav det os en følelse af, at her er der tjek på sagerne.

Da vi kom ned i børnehaven fredagen efter, blev vi mødt af det sødeste personale, man overhovedet kan forestille sig. Det gik op for os, at denne børnehave var lavet af ægte kærlighed til børn og forståelse for hvad det drejer sig om, når man har ansvaret for andre menneskers guldklumper og skal have en hverdag til at fungere bedst for alle.

Vores søn går der nu, og man finder simpelthen ikke et bedre sted til sine børn - uden sammenligning.

At regne med at man bare kan brase ind i en børnehave uden en aftale [..] viser lidt om dagens curlingmentalitet hos forældre. Så Jan, [..] send du bare trygt dit barn i institution hvor fremmede bare kan komme og gå som de vil. God dag, og tak til Strandkvarterets Børnehave!