Tina Kornerup-Bang
Dyvekeskolen har blandt nogle et uhåndgribeligt dårligt ry. Ja, der er mange (måske 40%) elever med en anden baggrund end dansk, men de fleste af dem er født i Danmark ! Og enhver kan se, at det ikke er skolens fysiske ydre, som sælger pladser ! MEN: Jeg har siden 2004 haft børn på skolen, og vi er alle meget glade for den: engagerede lærere, spændende undervisning som også indeholder andet end bøger, tiltag omkring konfliktløsning (uddannelse af konfliktmæglere blandt eleverne), legepatruljer (store elever sætter lege i gang med de små i frikvarterene, korsang i fritiden, familieklasse (tilbud til hele familien, hvis et barn mistrives), oprettelse af forældrenetværk, gode indendørsfaciliteter, kæmpe grønne områder omkring skolen. Og frem for alt stor lydhørhed fra lærernes side både i det daglige og omkring problemer. Forøvrigt har Dyvekeskolen formodentlig de sødeste tandlæger i kommunen !