Tine E.

#1
Tine E.
1 bedømmelse
17.09.2015

Vi føler os som verdens heldigste familie, at have fundet denne lille perle af en børnehave.

Allerede, da vi i sin tid besøgte Strandkvarterets Børnehave fik vi slet ikke fornemmelsen af at træde ind i en hektisk institution, men derimod en hyggelig lejlighed der er indrettet så børn og voksne kan føle sig trygge og hjemme og hvor den gensidige respekt og forståelse for hinanden er i højsædet. Lederen fortalte med stolthed og entusiasme om værdierne og dagligdagen - og ikke mindst om den store omsorg og kærlighed til børnene og deres familier - om at møde dem hvor de er, og glæden ved at være med til udvikle dem og hjælpe dem til at blive små selvstændige mennesker der har stor respekt for sig selv, for andre og for fællesskabet.

De ord vi blev mødt med og det indtryk vi fik til rundvisningen viste sig uden sammenligning at blive efterlevet og i den grad at leve op til vores forventninger. Der er et utroligt overskud og investering i det enkelte barn. Vores datter (og resten af vores familie) bliver støttet, udfordret, krammet og udvist omsorg for hver eneste dag og vi kunne ikke forestille os et skønnere sted at tilbringe sin børnehavetid. Kæmpe tak til alle de voksne og de andre børn for at være med til at give vores datter så mange fantastiske oplevelser - både på alle turene til områdets mange legepladser, skoven mm., men også derhjemme til børnemøder, rytmik og masser af sang og leg.