Tobias Eriksen
Jeg er en tidligere elev på kildebjergskolen.
Jeg taler, via venner familie og bekendte, med nogle elever på skolen, både på et mildt terapeutisk grundlag og et decideret venskabeligt grundlag og jeg må sige at jeg er lidt rystet.
Jeg har været udefor flere gange at skulle svare på hvorvidt det kan være rigtigt at man skal gå i skole (citat) "når det er sådan deroppe".
Op til flere bekendtskaber mangler så vidt jeg forstår, forståelse fra skolens side når det handler om elevers adfærd eleverne imellem og med det mener jeg mobning.
Mobning er et farligt udtryk at bruge i en bedømmelse fordi at mens skolen sagtens kan coache de ansatte i forebygning så kan mobningen florere uden problemer.
Så ordet mobning er svært at bruge uden uhensigtsmæssigt at støde nogen.
Jeg ved at skolen til tider har benyttet ufaglærte eller folk med andre uddannelser som vikarer eller ligefrem faste klasse lærer, ikke at forveksle med et angreb på ufaglærtes mulige kompetencer eller pædagogiske egenskaber, så finder jeg det forkasteligt at skolen benytter disse som som permanent løsning i nogen som helst grad, vikarer eller anden midlertidig løsning kan være nødvendig i kortere perioder, men så hører nødvendigheden også op.
Imidlertidig havde jeg et godt år på skolen da jeg tog tiende klasse i deres 10.klasse center. Det er så blevet lukket nu har jeg fået at vide, det er ærgeligt, det var ellers et godt år ikke kun for mig men for dem jeg gik sammen med.
Skolen fortjener en middel bedømmelse fordi at den stadig ligger der, det er en bedrift i sig selv. Dens brugere bør derimod stille sig det spørgsmål hvad eleverne egentlig laver deroppe og hvad de ansattes kompetencer egentlig er.