Tove Jade
Julefrokost søndag den 6. december 2009 kl. 12.00.
Vi havde bestilt bord til 9 personer en måned før. Vi havde inviteret børn og børnebørn.
Restauranten bar tydeligt præg af, at vi var kommet til "2. dagsgilde".
Bordene var ryddet, men der var ikke gjort rent. Alle borde med havudsigt stod tomme med rester af stearin. Stolene sat ud i lokalet. Der var dækket to borde længst tilbage i restauranten. Vi fik bordet lige ud for indgangen til køkken og rengøringsrum. Bordet var dækket til 12 personer, dvs. der var 12 dækkeservietter af papir med tallerken på. De tre tomme kuverter blev aldrig fjernet. Midt på bordet stod to stabler med plasticglas og 2 glas med fyrfadslys. Lysene blev aldrig tændt. De blomster som sikkert havde stået på bordet aftenen inden, kunne vi se på en hylde i forgangen til restauranten. Døren til rengøringsrummet stod åben den første halve time, vi havde udsigt til støvsuger og rengøringsmateriel og ikke som ventet til havet.
Maden var knap sat op på bordet da vi ankom og der gik nogle unge skolepiger (i nedringet tætsiddende t-shirt og ålestramme bukser, hertil lange sorte støvler) og satte mad frem. Brødet blev frembragt fra en plasticpose og anbragt i brødbakkerne.
Det var traditionel julefrokost, men alt bar tydeligt præg af genopvarmning og genfremkaldelse og det var nok ikke første opvarmning. Skinken, eller hamburgerryggen, var så tør, at den var umulig at genkende. Hvidkålen var lysebrun med skorpe på, anden var så tør at det var umuligt at se hvad der var hvad. Flæskestegen var med gummiagtige svær, laksen var indtørret på opsatsen. Fiskefilleterne havde fået en ny tur i frituren. Der var nødder, men nøddeknækkeren var væk, så det ene barn, der gerne ville ha' måtte undvære. Risalamanden var med skorpe på og skeen dertil nok ikke vasket op endnu, der var lagt en lang tynd plasticske til at tage med.
Vi klagede til den unge pige som bare trak på skuldrene. Kuvertprisen på 99,- gjaldt også børn.
Der var ingen af os der spiste ret meget og nu sidder vi tilbage og frygter en opringning fra børnene om, at nogle er blevet syge.
Alt i alt en uappetitlig og dårlig kvalitet af maden, restauranten, serveringen og oplevelsen.