Tove Lissi Hansen

Jeg har en søster på plejehjemmet. Hun har en dementsygdom, som rammer alt undtagen hjernen. Hun ligger i sengen og er meget alene. Jeg besøger hende hver søndag, og hvis jeg kan en hverdag. Vores kusine besøger hende hver torsdag. Mine tre piger når de kan. Jeg er meget utilfreds med hendes pleje. Nogle plejere er gode, men andre er jeg så vrede på. De magter ikke deres job. Døgnet har 24 timer. Min søster vurderer jeg til at være alene 21 timer i døgnet. Jeg elsker min søster og kan ikke holde ud at se på et liv slutte sådan. Nu vil jeg se om jeg kan få hende flyttet til Brøndby, som er min kommune. De burde aldrig have sagt ja til at kunne pleje hende.