Tove Winther
Vi hilste med glæde denne restaurant velkommen i Karrebæksminde, da den åbnede, men blev frygtelig skuffede, da vi en aften valgte at spise her.
På trods af at der ikke var særlig mange gæster i restauranten måtte vi ikke selv vælge hvor vi skulle sidde. Vi blev placeret ved døren ud til køkkenet, som gik op og i et væk. Ydermere skulle min mand rejse sig hver gang tjeneren skulle ind til bordet ved siden af os. Meget dårlig service, tjeneren var nærmest uforskammet. Maden var absolut heller ikke særlig spændende. Vi fik en meget lille rødspætte og 3 små, overkogte kartofler hertil. Det var absolut ikke prisen værd.
Det eneste gode vi kan sige om denne restaurant er at beliggenheden og lokale er utrolig smuk.
Her spiser vi aldrig mere, og heldigvis er der mange andre steder at spise i Karrebæksminde.