Trine Jørgensen
Skovløkkeskolen har nærhed, tryghed, rummelighed og en høj faglighed, her er plads til udfoldelser. Vi har oplevet et personale der har taget sig godt af vores børn, og de har formået meget hurtigt at få vores datter ind i en førskolegruppe der har bestået siden børnehave, og i løbet af ganske få uger har hun følt sig som en del af det fantastiske sammenhold man tydeligt mærker på Skovløkkeskolen. Alle er dybt engageret, børnene respektere de voksne og de grænser der er sat, her tænker jeg på, at der intet hegn er omkring skolen, men hvide streger. Ved div. arrangementer oplever man tydeligt at forældre, børn og personale gerne vil være en del af sammenholdet. Her er heller ikke hærværk, der bliver passet på, for det er jo vores skole. Mobning blir undgået netop fordi alle kender alle, men også fordi der er fokus på det. De store passer på de små og de små ser op til de store, på tværs af klasserne er der læsegrupper hvor de store læser for de små. Skolen er lille og fordi de fleste af ungerne der går her, har gået her siden de var 3 år, så giver skolen dem tryghed som ingen anden skole vil kunne give dem.