Ture N.
Røde Møllegårds Børnehave er en lille og intim børnehave. Det første som falder i øjnene når man kommer, er den ro som mangler i mange større børnehaver. Her er ikke meget fysisk rum, til gengæld er der plads til hygge, fordybelse og den ekstra opmærksomhed på det individuelle barn. Jeg har som forælder aldrig oplevet støj eller kaos når jeg afleverer eller henter, og børn såvel som voksne lader til at trives med hinanden. Der er en gensidig respekt og involvering som dels er begrundet af den tilgængelige plads, men absolut også af et personale som har overskud og gerne vil børnene.
Røde Møllegård har indtil videre været det perfekte valg for os, som sætter pris på ro til at lege, bare være eller fordybe sig i bøger og spil.
Desuden har børnehaven et godt samarbejde med andre institutioner, og laver aktiviteter uden for huset med små grupper børn som f.eks yoga, gymnastik, teater og kunst, og selvfølgelig også i samlet flok til stranden eller til nogle af de nærliggende legepladser.
Anbefalet herfra.