Vibeke Lundby Jansteen
Med blødende hjerte skal jeg tage vores datter ud af Vuggestuen Juvelen. Men da vi nu har fået tilbud om plads til hende i den samme som hendes 16 mdr. ældre bror, bliver vi nødsaget til dette af praktiske årsager. Men vi har været så glade for Juvelen. Godt med antal personaler til børnene. Gode, veluddannede og ikke mindst - overskudsagtige - pædagoger/medhjælpere som tager tingene stille og roligt og på børnenes præmisser. Der er heller ikke dette "must" med, at børnene skal sove på samme tid. Her sover børnene når de er trætte og det er intet problem. God håndtering af økonomien (de er en selvejende institution) og i det hele taget et godt klima. Årsagen til de ikke får topkarakterer er udelukkende, at jeg synes det godt kunne gøres lidt mere hyggeligt på stuen i form af belysningen (eksempelvis lyskæder med sjove figurer), lidt spejle på væggen børnene kan more sig med, pynte op til hhv. jul, fastelavn etc. Jeg ønsker alt mit bedste for Juvelen og håber ikke folk vælger den fra pga. dens beliggenhed (tæt på Tingbjerg). Det har den bestemt ikke fortjent! Ps: De har iøvrigt også lige fået lavet en splinterny stor legeplads topdesignet til en vuggestue.
For første gang i flere år, var der en frisør [..] som bare ramte lige spot on - både mht. farve og klipning. Og jeg tog endda "det store skridt" at få klippet mit lange hår kort. Tog sig rigtig god tid til at tale om, hvilken slags person jeg var ift. hvad jeg vil/kan/har tid til at gøre ud af mit hår. Så mit hår blev kort, ultra nemt at sætte (også selvom jeg har haft cykelhjelm på) og bare super friskt. Jeg er meget, meget tilfreds.