Børnehave, København
Min datter går i David Sogns børnehave, og vi er rigtig glade for stedet, hvor vi altid bliver mødt af nærværende, positive og engagerede voksne. Da børnehaven kun er på to stuer og de kun er 40 børn, giver det vores pige en tryg hverdag med genkendelig voksne og børn. Legepladsen er måske lille, men bliver til gengæld flittigt brugt i al slags vejr, og ligger dejligt trukket tilbage fra trafik og larm. Vigtigt at nævne er det nok, at på trods af navnet har børnehaven ikke en religiøs pædagogik eller praksis hvilket vi er også er glade for.
Davids Sogns Børnehave i Koldinggade er en fantastisk børnehave med søde og kompetente pædagoger. Vores dreng har på nuværende tidspunkt været der i ét år.
Børnehaven er ikke så stor, kun med 2 stuer (ca. 40 børn), legepladsen er heller ikke så stor, men til gengæld er personalet helt fantastiske og de kender alle dit barn som bliver hørt, talt med og får omsorg hvis der er brug for det. De tager på ture til blandt andet Fælledparken, andre legepladser rundt om i byen, bondegårdstur m.m. Børnehaven er et lille "hus" som bestemt ikke er top moderne, men til gengæld er der en god stemning og børnene er glade og elsker de voksne. Morgenen starter i dejlig harmoni med stille musik og lidt morgenmad (knækbrød, cornflakes og mælk) også til dem der allerede har spist – dét er jo hyggeligt bare at få lov at smøre sit eget knækbrød eller hælde mælk op.
I løbet af dagen bliver børnene aktiveret og skal der brændes krudt af kan de gå ind i "den vilde" som er en rum hvor der er puder, bolde etc. og hvor man må larme så der er ro til de andre børn. Ellers er der legepladsen. Fredag er den store dag, hvor børnene får lov til at danse til 80' klassikere og dét er det helt store hit hos alle børnene.
Det skal i øvrigt nævnes at børnehaven intet har med kirken at gøre længere, ud over at børnene får lov til at gå Santa Lucia og rundt om juletræet i kirken. Selvfølgelig frivilligt, men et ganske velbesøgt og hyggeligt arrangement.
Del dine oplevelser og erfaringer med David Sogns Børnehave til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give David Sogns Børnehave det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.