Vuggestue, København
Min datter har nu været i vuggestuen i et lille år og vi er så glade for at vi kom der til.
Personalet er trods travlhed meget nærværende og elsker tydeligvist deres arbejde. Vores datter er meget glad for de voksne og udvikler sig helt vildt, da vuggestue formår at skabe et fremmende miljø.
Jeg kan kun anbefale dosseringens vuggestue, hvor man bliver mødt af glade legende børn.
Vi flyttede vores datter fra en anden vuggestue, og det var den helt rigtige beslutning. Hele huset emmer af professionalisme og glæde. Glade børn og hjemlige rammer med fede indendørsfasciliteter: kuglerum, sanserum, læsesal, baderum, motoriksal! Men det vigtigste er og bliver de voksne, og her er Dosseringen gennemsyret at engagement og initiativ - fra medhjælper til ledelse. Tak for jer!
Det er uden tvivl den bedste vuggestue i København. Personalet er ikke blot anerkendende i alle henseender, de er altid omsorgsfulde, respektfulde for både hinanden, børn og forældre, empatiske, fagligt kompetente, reflekterende, ærlige og de brænder for deres arbejde. Jeg er så ked af vi en dag skal sige farvel til dem, hvor ville jeg ønske vi kunne tage "vores" pædagoger med i børnehaven. De er desuden ret godt normeret.
Min søn havde en dårlig start på vuggestue livet i en anden institution, det tog dosseringens vuggestue under 3 uger at rette op på det. Så både han og jeg var trygge. Det var den bedst tænklige indkøring, jeg blev ringet op når han sov og når han vågnede, fik fortalt, hvordan alt var gået i mere eller mindre detaljer. Det er tydeligt de elsker deres arbejde og "deres" unger.
Trods lille legeplads er den virkelig hyggelig. De er ofte på tur, de laver yoga, har boldrum og de hygger! Børnene bliver set som dem de er.
Maden får de lov til at sanse og alle bliver mætte, de små bliver der lavet grød til, så når de har siddet og spist det mere faste mad, som jo ofte ryger andre steder hen end i maven, så får de en portion grød - eller tre hvis de er sultne ;-)
Deres medhjælpere er lige så kompetente og rare. Hvilket jeg syntes siger en del om både ledelsen og om de pædagoger der lærer fra sig.
Fantastisk stue - Bøllerne
Altid parate pædagoger og medhjælpere/vikarer til at drage omsorg for børnene. Det er Deres børn - tager hensyn til det enkelte barn og hvad det har behov for. Synger med dem, tumler, tager på tur... etc etc.
Yderst anbefalelsesværdig.
Alt dette set fra en bedsteforældres optik.
(har hørt at de andre stuer også er gode, men har intet kendskab til dem).
Min søn startede i Dosseringens Vuggestue i juli måned og det var lidt rodet med indkøringen pga. sommerferie mv. - men personalet håndterede det på bedste vis og sørgede så vidt muligt for, at han ikke skulle forholde sig til for mange forskellige. Det var(er) lidt hårdt i starten, da han er lidt for lille til kun at sove én gang om dagen, så vi har en meget træt dreng om eftermiddagen. Dog arbejder tiden jo med én i den henseende:-) Og så er det lidt fjollet, at de børn, som sover i barnevogn og vågner før de børn, der sover inde på stuen, ikke rigtig har andet sted at være end gangen og køkkenet (eller sardindåsen som vi kalder den;-) ind til de sidste på stuen vågner. Når det så er sagt, er vi SÅ glade for denne vuggestue! Personalet på vores søns stue er engagerede, omsorgsfulde og glade for "deres" børn (det er ikke en selvfølge alle steder). Så kan det godt være, at legepladsen er lidt lille, men til gengæld tager de rigtig meget på tur med børnene og der er altid et spændende projekt i gang. Det ultimativt vigtigste for mig er, at jeg afleverer mit barn til en pædagog, som yder omsorg og kerer sig om mit barn - og det er jeg ikke et sekund i tvivl om at alle pædagoger og medhjælpere på hans stue til fulde opfylder! Ja, og så er min søn tydeligvis også glad for at gå der, for han vil tit ikke med hjem fordi han er så optaget af en eller anden leg. Så en kanon anbefaling herfra - den sidste stjerne mangler, da faciliteterne (legeplads og "venterum" til de vågne børn) som nævnt ikke er helt i top.
Det bedste ved Dosseringens Vuggestue er personalet, som viser en utrolig omsorg for børnene. Man kan tydeligt mærke, at de holder meget af børnene, og de er gode til at tage hensyn til barnets personlighed og temperament, når det bliver sat i gang med aktiviteter og sat sammen med legekammerater.
Vuggestuens legeplads er lille, men det betyder kun, at de tager meget ud på andre legepladser, parker, museer osv. Den har et rytmikrum, som vores søns stue har brugt flittigt, og en gang om ugen tager de i Korsgadehallen og tumler rundt og giver den gas.
Det eneste sted, jeg kan finde plads til forbedringer, er de mindste børns soverytme. Pædagogerne vil helst have, at alle børnene sover midt på dagen, og det passer ikke altid så godt til de små, der stadig sover to gange om dagen. Vi havde et par hårde måneder i starten med en ofte overtræt dreng.
Vores søn har været meget glad for de ansatte og har altid haft det godt i Dosseringens Vuggestue, og vi er kede af, at han snart skal sige farvel til vuggestuen.
Jeg har været i praktik (2.praktik/første løænnede) i Dosseringens vuggestue og det er en fantastisk institution. Der er styr på organisationskulturen, en god stemning, anerkendelse af alle/anerkendende pædagogik, åbenhed, muligheder for udvikling både som bare og vosken, god normering, faste god pædagoger og medhjælpere og fungerende ledelse.
Venlig hilsen
Sofie, Frøbel seminariet 2009.
% Dosseringens Vuggestue er meget stor - 7 stuer med 12 børn på hver. Det syntes jeg var FOR stor. Der bliver en upersonlig stemning forældrene imellem.
+ Men var positivt når vikarer var kendte ansigter, som blev hentet andre steder fra i huset.
% I den periode min datter gik der, var vi uheldige med en fuldstændig udskiftning af personalet på stuen, hvor den nye dominerende pædagog manglede erfaring, initiativ og spræl efter vores (voksnes) mening. Børnene kunne såmænd godt lide pædagogen. Og det skal nok blive bedre med tiden.
+ Gode faciliteter (rytmik-, kuglerum, legeplads, badekælder)
% Når alle børn var på legepladsen var det overvældende for en lille ny
+ Gode pædagogiske kompetencer til at tage sig af alle slags børn - også en meget krævende temperamentfuld lille dame - min egen datter
% Ikke meget samarbejde stuerne imellem om at føre børn i samme aldersgrupper sammen - især de store børn kunne komme til at mangle udfordringer et stykke tid før børnehavestart
+ Børnehavebesøg med storegruppen med det kommende børnehavebarn i dennes nye institution
Del dine oplevelser og erfaringer med Dosseringens Vuggestue til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Dosseringens Vuggestue det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.