Børnehave, Valby
Min mavefornemmelse ved første besøg i Eventyrhaven var fra start rigtig god. Institutionen var den første af mange, vi besøgte ifm vuggestueplads til vores første barn. Og heldigvis fik vi plads. Ællingestuen var i den grad værd at vente på, og vores begejstring for stedets fantastiske og fagligt stærke personale, gode ånd og rammer er kun blevet større som årene er gået. Eventyrhaven betyder, at man bliver nødt til at få mange børn, så man kan blive hængende så længe som muligt... :o)
Vi kan på det varmeste anbefale Eventyrhaven. Begge vores børn har gået/går i både vuggestuen og børnehaven, og vi er meget tilfredse.
Rammerne er rigtig fine, og legepladsen passer perfekt til børnenes behov. Der er et passende antal ture, og børnenes hverdag er god og tryg.
Pædagoger, medhjælpere og ledelse kender både børn og voksne godt, og alle føler sig velkomne. Alt i alt er det et dejligt og trygt sted at have sine børn!
Jeg har min søn i udflyttergruppen (børnehave) og min datter i vuggestuen i Eventyrhaven og har nu kendt institutionen igennem 4 år. Jeg har kun positivt at sige om stedet. Vuggestuen har en dejlig tryg atmosfære og nogle engagerede pædagoger, som altid har et smil på læben og modtager børnene på en hjertevarm måde hver eneste morgen. Udflytterbørnehaven har jeg været særdeles glad for, da der er rigtig god plads - både indendørs og udendørs. Derudover er der altid projekter igang, især med fokus på udeliv/miljø/fra jord til bord. Hele personalegruppen (pædagoger, medhjælpere og madmor [..]) er rigtig gode til at lave projekter, som børnene bare omfavner. Derudover har udflytteren et rigtig godt forældreengagement - der bliver holdt arrangementer hvert år planlagt af forældregruppen, arbejdslørdag etc., og der er altid stort fremmøde.
Vores datter har gået i vuggestue og derefter børnehave i Eventyrhaven fra 2009 til 2014.
Hun gik på Ællinge-stuen, og her tog to nyuddannede og meget kompetente pædagoger imod hende. De viste overskud og var meget kærlige mod børnene. De tog sig tid til at fortælle vi voksne, hvad vores børn havde gjort og sagt af sjove ting i løbet af dagen. Vejledning var der også overskud til. Glemmer aldrig den dag jeg kom for at hente min lille 1-årige og fandt hende i hængekøjen i gårdhaven, hvor en pædagogmedhjælper kærligt sad og vuggede hende. Sådan er vuggestuen i Eventyrhaven.
Der var stort set ingen udskiftning i vuggestuen.
Derefter kom vores datter på Svanestuen. Her tog erfarne pædagoger sig kærligt af børnehavebørnene. Der er mindre tid til det enkelte barn i børnehaven, men børnene har det fantastisk sammen. De møder hinanden med knus og kram, så snart de kommer om morgenen.
Der er en skolegruppe for de større børn, og det forbereder dem til en glidende overgang til skolestart.
Legepladsen er rigtig god, og der kommer jævnligt nye legeredskaber. Senest er der kommet et stort klatretårn, som børnene boltrer sig i.
Nyt legetøj til stuerne kommer der også jævnligt.
Børnene får ofte varm mad til frokost. Det bliver tilberedt i institutionen, og vi forældre kan ikke selv lave så god og nærende mad, som der bliver serveret her.
Hermed de varmeste anbefalinger til Eventyrhaven.
Udflytterbørnehaven Vanddråben har været en fantastisk tid for mine børn. I Vanddråben er der masser af plads at boltre sig på og en fantastisk verden af leg. Samtidig favner personalet i Vanddråben børnene på en fantastisk måde. Køkkenhave projektet er et stort + hvor børnene bliver inddraget og projektet fra jord til bord giver især mening når den super madmor producerer mad og tilbehør ud fra egen avl.
Vanddråben får top karakter!
Har svært ved at tro, at der findes en bedre vuggestue/ børnehave - har absolut kun ros at udtrykke...
Stemningen er rolig og glæde ser jeg alle steder fra børn til personale - børnene udvikler sig i hast med gode værdier, som kommer samlet fra børnene i mellem og i allerhøjeste grad fra det altid engageret og imødekommende personale med overskud.
Kun ros ros ros...
Iøvrigt altid lækkert og varieret mad der bliver serveret til børnene.
Tak for det :-)
Vi har haft børn i forskellige institutioner i Valby, og Eventyrhaven har uden sammenligning været den bedste!
Den største styrke ved Eventyrhaven er klart den professionelle, imødekommende og trykke atmosfære man træder ind i som forældre, når man kommer og aflevere og henter sit barn. Vi har klart oplevet en helt general linje fra personalet, hvor man bliver mødt og set både som forældre og barn, og det er lige fra rengøring til leder. Når man formår at skabe et så engageret personale og en professionel tilgang så er meget allerede vundet, og dette har vi oplevet som værende det klare fundament for institutionens fremragende arbejde ellers.
Jeg har valgt at give top karakter af Eventyrhaven, da vores søn går i udflytteren Vanddråben og før det i vuggestuen i Eventyrhaven. Jeg har kun positivt at fortælle fantastiske og super engangerede personale i de 6 år incl. de år hvor storebror også har gået der har der på de stuer hvor vi var tilknyttet ikke være nogen større udskiftning. Vanddråben er et fantastisk sted med så megen plads, køkkenhave, drivhus ja der er ikke det de ikke har derude...Håber der fortsat vil være stor tilslutning til Vanddråben i fremtiden.
En helt fantastisk børnehave med højt til loftet og stor rummelighed.
Søde og positive pædagoger der har givet os fornemmelsen af, at der er oceaner af tid til en snak om glæder og bekymringer. Dertil har de den dejligste Mad-mor som har overskud til at inddrage børnene i madlavningen og altid har en ledig taburet til "køkkenskriverne", der har brug for en pause fra det pulserende børnehaveliv.
Vanddråben er den bedste gave jeg til dato har kunnet give vores søn.
Et dejligt sted for børn og forældre. Børnene bliver set, forstået og lyttet til. Huset har et dedikeret og fagligt stærkt personale, der går op i og brænder for at skabe en meningsfuld tilværelse for husets mange børn. Det har altid været trygt at aflevere sine børn til pasning her.
Del dine oplevelser og erfaringer med Eventyrhaven til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Eventyrhaven det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.