Vuggestue, Frederiksberg
Eventyrhaven er simpelthen så rart et sted.
Børn og voksne er glade og griner virkelig meget. Alle kender alle, og der er mange aktiviteter på tværs af stuerne. Aktiviteterne differentieres ofte efter alder og evner, så det er trygt og hyggeligt, men også tilsvarende udfordrende for de større børn. Bl.a. laver de læseleg, tarzansport og dyrker grøntsager på altanen.
Det, jeg er allermest glad for, er at de voksne nærmest aldrig er fraværende. Jeg har endnu ikke mødt en vikar i Eventyrhaven. Det giver min datter en uvurderlig tryghed, at "hendes voksne" altid er de samme, og at de kender hende og hendes behov.
Alt i alt et trygt og varmt sted.
Verdens bedste vuggestue - det er helt klart den oplevelse vi sidder med to år efter vores datter startede! Pædagogerne er engagerede, rolige, anerkendende, kreative og virker til at elsker deres job. Vi blev altid mødt af glade børn og voksne! Vores datter kom meget ofte på tur, bl.a. bondegårdstur, i skoven, i biografen, på brandstation, og derudover er der hver uge rytmik og gymnastik. De er på legepladsen næsten hver dag og er generelt meget aktive med børnene.
Vi har været mere end tilfredse med vores tid i vuggestuen - og heldigvis er der for nylig blevet udvidet med en børnehavegruppe som vores datter selvfølgelig skal starte i :)
Vores datter Mie gik i Eventyrhaven i 2 år og 2 mdr på Askepot-stuen, og det var en helt igennem positiv oplevelse. Allerede ved det indledende besøg i vuggestuen fik man på trods af bygningernes lidt triste udseende indtryk af, at der var styr på tingene. Personalet havde en helt utrolig positiv og omsorgsfuld tilgang til pasningen af børnene. Man ku' ganske enkelt mærke, at det var vigtigt for dem, at ungerne havde en indholdsrig dag hver dag. Der var således ofte ture i Zoo, togture, bondegårdsture, ture på legeplads ud af huset, rytmik, gymnastik eller andre aktiviteter i huset samtidig med de faste holdepunkter med frugt og sang hver morgen omkring bordet på stuen. Maden var glimrende og den nyrenoverede legeplads et hit for vores datter, der specielt elskede gyngen. Derudover var det utrolig positivt, at vi ofte fik små bøger med hjem med billeder fra turene og temaugerne, så man ku få et indtryk af børnenes oplevelser. Bøgerne har vi ofte kigget i sammen med vores datter sidenhen.
Vuggestuen kan på det varmeste anbefales. Der er ingen tvivl om, at vi vil søge om en plads igen, hvis det skulle blive aktuelt.
Efter 2 år i Eventyrhaven er min søns tid desværre forbi. Efter en lidt hård indkøring var min søn virkelig glad for at gå der.
Hver morgen blev han mødt med knus og kram. Jeg havde følelsen af aflevere mit barn i trygge og omsorgsfulde rammer. Jeg har aldrig haft følelsen af at parkere min barn der. Han ville aldrig med hjem når jeg hentede ham.
Flere gange om ugen har han været på forskellige ture, f.eks. Se nissebanden i rødovre centret, se på tog, dyrehaven o.l. Han har deltaget i mange projekter, f.eks. Høstprojekt hvor vi forældre var inviteret til fernisering, OL med forskellige aktiviteter. Han har også været på bondegårdstur.
Han deltog det meste af året i gymnastik om torsdagen og rytmik om fredagen. Der var i det hele taget mange aktiviteter i vuggestuen.
Børnene sover ude hele året, hvilket er super godt.
Der var god og hjemmelavet mad samt friskbagt brød hverdag. Maden var helt i top.
Personalet var meget engageret og omsorgsfulde. Min søn var glad for de fleste, ikke bare for stuepersonalet, men også for personalet på stuerne ved siden af. Har altid fået en lille opdatering på hans dag af personalet ved afhentning.
Jeg kan sagtens anbefale denne vuggestue. Tak for en god tid på Klods Hans.
Vores søn gik i vuggestue i Eventyrhaven i 6 mdr. før han fik plads i den vuggestue vi havde ønsket - som lå betydeligt tættere på hvor vi boede. I den tid han var i Eventyrhaven udviklede han sig ikke særligt meget. Han var ofte ked af det. Næsten hver dag, når jeg hentede ham, havde han en meget gammel lort i bleen og ofte oplevede jeg at se ham blive sendt på legepladsen fra den anden ende af gangen end hvor jeg kom ind, ingen tjekkede bleen på vej ud. Jeg prøvede at snakke med dem om det, stille og roligt - jeg spurgte ind til om de ikke lige tjekkede for den slags inden man fx. sendte dem på legepladsen, men blev mødt med fuldkommen fornægtelse over, at der var et problem. Den eneste pædagog på stuen gik ned med stress, og der var ingen klar linie eller struktur i hverdagen. De kom dog på mange gode ture samt fik virkelig god mad. Af de to sidste grunde er karakteren ikke helt i bund. Men på det menneskelige plan var det bare en stor FAIL fra deres side. På min søns næstsidste dag oplevede jeg 10-12 børn vandre hvileløst omkring på legepladsen UDEN opsyn i over 15 min. Et par af dem stod og græd. En ansat "puffede" dem ud af døren i stueetagen som de blev klar, og da hun omsider selv kom ud, synes hun slet ikke, at der var noget galt i at de børn gik rundt på den gigantiske legeplads uden opsyn. Min søn blev holdt hjemme på sidstedagen, for det skulle da lige være pudsigt, at han kom slemt til skade dér. I øvrigt har han fået et trykket ribben og slået sine 4 fortænder dernede uden at nogen kunne forklare mig hvad der var sket. DET er jeg stadig SÅ ked af den dag idag - at de var så umulige at snakke med, at jeg ikke engang ved hvorfor min søn nu skal leve med et trykket ribben resten af livet. Heldigvis får han jo nye fortænder på et tidspunkt... Jeg ved self. ikke om de har ændret på forholdene siden dengang, men jeg kan i hvert fald anbefale at man tager ned og besøger dem før man siger ja tak til en plads dér.
Eventyrhavens eneste ulempe er den helt forfærdenlige beliggenhed. Det ligger af vejen for langt de fleste. Med det sagt så har vuggestuen rigtig gode fysiske rammer. Man lægger slet ikke mærke til Roskildevejen men nyder til gengæld godt af god infrastruktur, generelt grønne omgivelser og en meget stor veludstyret legeplads.
Pædagogerne slår en fantastisk balance mellem det at være fagligt funderede og menneskelige. Vores søn er netop stoppet i Eventyrhaven efter to år og vi har aldrig været utrygge. Vores søn har fra første dag elsket sin vuggestue og har trivedes og udviklet sig forrygende.
Vuggestuen laver lækker mad i eget køkken, tager på ture med såvel store som små (ofte aldersdifferentierede ture) i alt slags vejr, har mange forskellige tema projekter (bondegård, tog m.m.) og tager mange billeder så man jævnligt kan se selv, hvordan det ser ud når man er barn i vuggestuen.
Da vores søn stoppede modtog vi et hjemmelavet album med billeder fra hele hans tid i vuggestuen - den var meget rørende.
I vores tid der har der været en god forældregruppe. Fornuftige og engagerede mennesker.
Vores datter på 1½ har gået i Eventyrhaven i lidt over 6 mdr. og er meget glad for at være der. Personalet er engagerede og omsorgsfulde, og der er en kærlig og tryg stemning. Vores datter er vegetar og dette tager madmor hensyn til og laver lækre vegetariske retter. Kan helt sikkert anbefales.
Min søn går i vuggestuen og vi er enormt glade for stedet. Personalet giver sig tid til forældrene, lyttende og tager altid godt imod mit barn. De er glade for at se ham, og han er meget glade for at være der. Jeg føler de ser det enkelte barn, og passer på barnet ud fra dets behov. Dejligt sted.
Efter 2 år i eventyrhaven, kan jeg kun sige mange tak, til de skønne mennesker og det dejlige sted. Kunne ikk have fundet bedre sted til min søn. Kan varmt anbefale dette sted, de opfylder virkelig alle krav til trygge omgivelser for vores børn. Den nye legeplads er simpelthen så lækker. Og der bliver gået op i børnenes kost, og de sover ude hele året. Er ked af at skulle videre med min store dreng, for finder ikke et sted som dette :) Mange tak endnu en gang..
Efter et år i Eventyrhaven, siger vores lille dreng med vemod farvel. De dejlige pædagoer og medhjelpere har udvist stort nærvær og varme over for vores søn, og det har altid været en positiv oplevelse at aflevere ham i de trygge rammer. Jeg kan varmt anbefale Eventyrhaven til alle.
Vi skal flytte vores lille søn på 2 år fra Eventyrhaven efter 1 år, fordi vi flytter til en anden by. Det er vi rigtigt kede af. Eventyrhaven har på alle måder været en fremragende vuggestue for vores familie. Her er der varme, sund fornuft og en meget kærlig pleje af børnene. Vi kan varmt anbefale denne vuggestue, hvor man får et tæt forhold til personalet, der virkeligt favner børnene. Det er de samme glade ansigter, der går igen i personalet, og det er helt tydeligt, at de små føler sig trygge. Og så har Eventyrhaven i øvrigt en god madordning og en rigtig god ledelse.
Temmelig ucharmerende omgivelser i halvsnusket etagebygge - dog med en ok legeplads. Hvad stedet mangler i charme har pædagogerne dog i engagement og da den indledende skuffelse over at vores lille pode skulle hen i de triste bygninger havde lagt sig, blev vi yderst tilfreds med stedet. Varm anbefaling.
Del dine oplevelser og erfaringer med Eventyrhaven til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Eventyrhaven det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.