Autoværksted, Århus
Havde Suzuki Liana (6 år gammel) til eftersyn inden syn. Fik et bud på nødvendige reparationer på 25.000, idet katalysator m.v. skulle udskiftes. Tog bilen til syn hos FDM, der alene fandt den fejl, at motorlampe lyste. Ingen problemer med udstødning/katalysator - alle tal helt fine. Efter råd fra FDM-syn tog jeg bilen til andet værksted, der brugte en time på bilen (motorlampe var nu slukket igen af sig selv). De tjekkede udstødning m.v. og fandt ingen fejl, så de kørte bilen til omsyn. Bilen er nu synet uden fejl. Godt jeg ikke ofrede 25.000 på unødvendig reparation eller tog mod det 'generøse' tilbud at få 30.000 for bilen ved køb af ny bil hos Suzuki. Nyt værksted undrer sig over behandlingen (at man tilsyneladende stoler på fejlkodeudlæsning og ikke måler værdier før man anbefaler udskiftning af katalysator) og også over tidligere udførte reparationers pris - tændspoler x 2 til 1500,- pr. stk - der burde kun være en og den koster i reservedel omkring 600. Har tidligere været rigtig glad for værkstedet - de virker meget professionnelle og omhyggelige, men denne oplevelse er tankevækkende.
Utrolig dårlig service, jeg fik lavet en bil på deres værksted.
Bagefter fandt jeg ud af at de havde glemt en tang nede i motorrummet på bilen, totalt dårligt.
Da jeg snakkede med værkstedet omkring dette, fik jeg at vide at sådan noget jo sker og det var ikke noget som de gad at gå op i.
Virkelig useriøst behandling og ekstremt dårlig service.
I deres Viby-afdeling købte jeg en brugt Skoda lige før jul 2008 til en pris væsentlig højere end bilens sædvanlige mekaniker havde stillet mig i udsigt.
Det lignede en go' bil, så efter et prisnedslag på 16% og forsikring om udskiftning af den stjernede forrude, slog jeg til.
De skiftede også ruden uden vrøvl. Det er bare efter tre forsøg endnu ikke lykkedes dem at gøre den tæt. Således afstedkommer et godt regnvejr nemt en halv liter vand omkring pedalerne og mine fødder.
Endnu værre er det dog at da bilen ved deres seneste tætningsforsøg akut blev fragtet til værkstedet af Falck pga. høje banke/skramlelyde ved kørsel, kunne de ikke finde anden årsag end et løst plastikdæksel.
Tre dage senere kørte Falck bilen til et andet værksted, der præsenterede mig for en defekt bærekugle og drivled, der "med lidt held" kunne ha' bevirket et tabt forhjul.
Pt. forsøger jeg at få dem til at gøre endnu et forsøg med forruden. Men den glade sælger er en meget optaget mand, der ikke aner, hvordan man bærer sig ad med at ringe tilbage eller at gi' besked.
Så min anbefaling er: Køb din bil et andet sted end hos Finn Allan Eriksen, Viby.
Jeg vil advare mod at benytte Finn Allan Eriksen Automobiler's værksted i Århus V.
Arbejdets kvalitet er meget mangelfuldt, og kvalitetskontrol er ikke-eksisterende.
Jeg har fået repareret en bil med frontskade, som blev klarmeldt og udleveret i en tilstand der ville resultere i motorhaveri efter et par dages brug, hvis den ikke omgående blev repareret for et beløb på flere tusinde kr.
Værkstedet vil ikke anerkende sit ansvar, og svarer ikke på henvendelser.
Jeg er bekendt med flere andre kunder der ligeledes har meget dårlige erfaringer med dette værksted.
Del dine oplevelser og erfaringer med Finn Allan Eriksen Automobiler til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Finn Allan Eriksen Automobiler det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.