Frisør, Odense
Jeg har i en længere periode benyttet Hos Peter i både Odense og Slagelse. Jeg valgte dem først og fremmest pga. prisen, da jeg er studerende.
Jeg har altid fået en fin klipning, men en enkelt gang en lidt gal farvning, fordi de ikke noterer hvilken farve de bruger til den enkelte, så den matchede ikke 100% den der var i resten af håret, men det var ikke noget som var meget tydeligt. Ellers har jeg altid været tilfreds med de farvninger jeg har fået der. Begyndte senere selv at farve for at spare penge, men købte min farve hos dem, og det er noget af det bedste hjemmefarve jeg har prøvet.
Må indrømme jeg netop har prøvet en ny frisør, fordi jeg syntes jeg havde brug for nogle nye idéer, og det er måske på den front Hos Peter lakker. Jeg følte (i Odense afdelingen) ikke altid, at min frisør helt forstod hvad jeg ville have - Om jeg ikke har været god nok til at forklare er også en mulighed - men det gjorde at jeg følte jeg manglede lidt innovation og så må man jo prøve noget nyt.
Men hvis du skal have en fin klipning til billige penge synes jeg Hos Peter er et besøg værd.
Jeg kan IKKE anbefale frisør Hos Peter her i Odense.
Jeg kom ind sidste lørdag med en klar forestilling af hvordan håret skulle klippes - jeg blev straks tromlet ned og fik at vide at HUN syntes det skulle være sår'n og sår'n. Lige i øjeblikket lød det OK - men da jeg kom hjem kunne jeg se at jeg slet ikke var blevet lyttet til og jeg blev rigtig ked af det.
I mandags ringede jeg så og bestilte tid til i går (fredag) for at få det rettet lidt.
Da jeg kommer ind bliver jeg straks mødt med en lidt fornærmet tone (ok, hvis hun er lidt fornærmet - men det er trods alt mig der betaler for en service). Jeg forklarede hvad der skulle rettes og jeg fik straks at vide " Jeg går IKKE ind og laver en hel klipning igen" WTF!
Og før jeg får forklaret færdig hvad jeg synes der skal ordnes, er hun gået i gang med at klippe mig...
Jeg har på det tidspunkt givet op og får det gjort færdigt så jeg kan gå igen.
Da jeg så får vasket hår og kigger på klipningen her til morgen kan jeg se at det er en rigtig dårlig klipning. Bagpå er det længere nogle steder end andre, hun har bare klippet det af som egentlig skulle tyndes ud og klippes en lille smule af... ARGH!
Ja jeg kunne sagtens have sagt det til hende - men når man sidder i situationen, så er det altså nogen gange svært, at sige i mod...
Men min konklusion er, Hos Peter lytter man ikke til kunderne - det er kun frisørernes egne meninger der tæller... Og udover det, betaler man bare for en dårlig klip...
Så fik jeg da lært dét.... Bare surt det skulle gå ud over mit hår!
Sidder netop hjemme efter en tur i frisørstolen [..] i Odense. Mest af alt har jeg lyst til at tude over frisuren, som overhovedet ikke er hvad jeg havde lyst til da jeg kom. Jeg blev spurgt hvordan jeg ønskede håret, og tegnede og fortalte, men undervejs (et par gange) ville [..] lige gøre noget der ser fedt ud, for det havde [..] kæreste også. Jeg syntes bare ikke det er fedt, og har mest af alt lyst til at gemme mig under dynen til det vokser ud. Og det er jo heller ikke klippet lige højt op i begge sider, "for mit hoved er jo ikke helt symmetrisk".. Har netop stået foran spejlet og er rystet over resultatet. Er blevet klippet dernede før (af anden frisør) og have været meget tilfreds, men jeg vil sgu ikke overtales af frisøren til eksperimenter for herefter at overbevises om at det er smart. Jeg skal ikke klippes smart, jeg skal klippes pænt, da jeg ikke en ungersvend på 20 mere!
Del dine oplevelser og erfaringer med Frisør Hos Peter Odense til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Frisør Hos Peter Odense det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.