Plejehjemmet Søndervang

Min søster blev indskrevet pgra fremskreden ALS, hvor muskellammelserne uafvendeligt fører til døden. Hendes manglende sprog fik flere ansatte til at tro, at hun var så dement, at de kunne sige, hvad de ville -og det gjorde de så. Da min søster fik en øjenstyret skærm, kunne hun fortælle om sine oplevelser og iflg en sygeplejerske er der nu “nogle der ikke længere er her”. Godt så!

Jeg oplevede enkelte ansatte, der kunne finde ud af at behandle min søster som et voksent medmenneske trods hendes totale hjælpeløshed, desværre var det ikke alle. En indlysende opgave for ledelsen.

Kærlig og tålmodig personale, som passede godt på min mor Bonnie i sine sidste dage inden Corona nedlukningen. Jeg kom forbi hver dag og kunne konstatere at de behandlede hende med respekt og hjalp mig med deres støtte og deres kontakt, så jeg kunne være sammen med hende til det sidste.

De arbejde i en gammel og slidt bygning men gøre alt for at give beboerne aktiviteter, indhold i hverdagen, deres egen kiosk, så deselv kan købe ind, koncerter og dejlig mad.

Jeg håber de får ressourcerne for en forbedring af de fysiske forhold, fordi, de har uden tvivl hjertet og professionalisme med.

Tak!

Super omsorgsfuldt personale, gode boliger og smuk baghave til arrangementer og daglig hygge.

Vi vil gerne udtrykke vores glæde og tilfredshed med Søndervang plejeboliger. Mine forældre på henholdvis 92 og 100 år har nu boet her i 3 år, og vi er taknemmelige for den omsorgsfulde pleje af den enkelte, som personalet udviser, for den fine bolig med altan og adgang til en stor smuk fælleshave; for de mange fælles arrangementer på Søndervang ved årets højtider, i ergoterapien og turene ud i det blå i Søndervangs bil og cykelvogn!; for tilbuddene om motion og wellness; for meningsfulde cafemøder, og samtalegrupper med den lokale præst; og for Søndervangs køkken som selv tilbereder nylavet, god sund mad. Det er aldrig let at skulle bryde op fra egen bolig og at indse at man er afhængig af andres hjælp, men når det bliver et vilkår, mener vi, at Søndervang tilbyder den bedst mulige løsning. Blot ville vi af hensyn til det pressede personale ønske politisk beslutning om flere ressourcer til plejeområdet generelt.

Jeg har i den grad fortrudt, at min far og jeg i samarbejde valgte Søndervang, som hans sidste bopæl. Han er 92 år og magter ikke endnu en flytning, men mit jeg ønske er, at han skal have en god sidste tid. Der er mangel på stort set alle områder på Søndervang, intet ændrer sig trods adskillige samtaler med skiftende personale (incl. kontaktpersonen). Skal Søndervang ikke leve op til de kvalitets-standarder, som det er muligt at finde på nettet, udarbejdet i Frederiksberg kommunes regi? Personalet er blevet meget bedre til at dokumentere i forhold til den enkelte bb, skriver lederen, mit ønske for fremtiden må nødvendigvis være, at personalet lærer at føre dette ud i praktikken.

Enig, mange mange mangler! Hvis vi kunne vælge om, ville vi aldrig havde puttet vores gamle far på Plehjemmet Søndervang.. Desværre.