Børnehave, Holbæk
Lille Vestervangens Børnehave blev min søns redning efter han havde gået 8 måneder i en anden børnehave hvor han også havde gået i vuggestue. I lille Vestervangens børnehave fandt både min søn og jeg hvad vi søgte, en børnehave hvor der altid er en voksen man kan få hjælp hos fordi pædagogerne er funktionsopdelt, og en børnehave hvor der ikke er så mange børn at alle børnene skal ensrettes, og hvor man virkelig føler at pædagogerne har en ægte interesse i hvad lige netop dette barn rummer af potentialer. Der værnes om barnets grænser og alligevel sørges der for at alle må være med i legen. Jeg synes ligeledes at Lille Vestervangens børnehave skiller sig ud ved at kunne foretage sig ting i kraft af deres størrelse, f.eks. kan nævnes deres kanoture og Bivuakture. Jeg kan virkelig anbefale at I lægger vejen forbi denne rare lille institution, så I med egne øjne kan se hvor dejligt det er at gå i børnehave når man finder det rette sted.
Børnehaven kan varmt anbefales! Vi er en lille børnehave, hvor det kan mærkes at der bliver taget hånd om det enkelte barn. Der er tid til alle børnene. Vi kan virkelig mærke en forskel, at der er fokus på børnene og ikke kun møder personalet skal til hele tiden! I børnehaven er der ugeplaner, så vi forældre kan følge med i, hvad børnene skal lave. Og det er sjældent det samme de laver. Altså de får udfordringer og oplever en masse ting sammen med deres kammerater. Eftermiddagsmaden, som vi forældre medbringer på skift, er også meget varieret og der bliver taget hensyn til børnene også. Børnene ser frem til at skulle dele ud af det medbragte mad. Tror nogen gange de ser det som en ære, og hvor er det da bare skønt, at så lille en ting, kan skabe så stor glæde i deres hverdag.
Selvom børnehavens bygning er fra 70érne, og ikke nyopført, betyder det ikke at den skal fravælges! Tværtimod er den et besøg værd, og hvis man giver sig tid til at snakke med personalet og mærke stemningen af de altid glade børn i lokalerne, falder man for stedet. Kan kun anbefales. Vi håber at se jer!
En dejlig børnehave for børnene!
Børnehaven er så tilpas lille, at børnene føler sig trygge - de lærer alle børn og voksne at kende - ligesom de voksne også kender alle børnene!
Her er hjemligt og hyggeligt og børnene får højt selvværd af selv at være med til at bestemme dagens rytme, og den årlige kolonitur samt en enkelt bivuaktur er virkeligt med til at barnet "vokser" og får nogle fantastiske oplevelser!
Del dine oplevelser og erfaringer med Privatbørnehaven Lille Vestervang til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Privatbørnehaven Lille Vestervang det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.