Restaurant, Næstved
Besøgte stedet for første gang i går. Vi var 6 og blev anvist et godt bord, men lidt nusset og krummet. Det gik hurtigt med at modtage bestilling og komme med drikkevarer, men maden blev serveret en eller to tallerkener ad gangen, med flere minutter imellem, på trods af, at vi alle havde bestilt en pastaret. Kunne se på nabobordet, at det tilsyneladende er praksis. Dejlig mad, men ikke opmærksom betjening. Bestilte vin - flasken blev bare sat på bordet, vi måtte bruge flere minutter på at få kontakt, da vi ønskede noget parmesanost, og ikke en eneste gang blev vi spurgt, om alt var som vi ønskede. Da vi bestilte hovedretten talte vi om dessert også, men aftalte, at det bestilte vi senere. Der gik 15 minutter fra tallerkenerne var taget af bordet, til vi selv måtte spørge efter menukortet igen. Dejlig dessert med god is. Regningen kom hurtigt, men så skete der ikke mere. Vi endte med at betale på vejen ud, og vores naboer ved nabobordet gjorde det samme - de gad heller ikke vente længere. Så jeg kommer gerne igen for madens skyld, men det er synd, at tjenerne ikke kan leve op til maden - ihvertfald ikke i går
Besøgte Italia for første gang i går aftes. Og sikken en oplevelse. Restauranten var fyldt til bristepunktet, så godt vi havde bestilt bord. Vi bliver mødt af meget venligt personale, der med det sammen anviser os bordet. Menukortet er varieret, og vi vælger en menu bestående af røget laks rullet i avocadocreme, og efterfølgende oksemørbrad. Straks kommer de med vand, brød og smør. Og herefter vinen vi bestilte. Ikke længe efter kommer forretten, som der er rigelige mængder af, og smager fantastisk. Trods stor travlhed, er serveringen meget opmærksom på gæsterne. Bøfferne har vi bestilt røde. De ankommer på varme tallerkner (hvilket er et stort plus) og det ser bare lækkert og indbydende ud. Og det er det. Bøfferne er stegt perfekt, og smelter på tungen. De små kartoflerne er i top, og tilbehøret super. Og saucen smager skønt. Og der er nok af det. Serveringen har også tid til at spørge, om maden er i orden. Selv om vi næsten ikke kan klemme mere ned, er vi nødt til at bestille tiramisu til dessert. Selv den er til topkarakter. Vi sad ved bordet og blev så glade over dette skønne måltid. Og serveringen der havde mere end alm. travlt overså intet hos gæsterne, og var søde og smilende. Og prisen er bestemt helt i orden. Her vil vi gerne komme igen og igen. :)
Mit fortrukne spise sted i Næstved. Man kan mærke den italienske stemning, så snart man træder ind i restauranten. Man bliver taget godt imod af tjeneren og maden er hurtig på vej. Maden er så skøn at man nærmest føler man sidder i en af de Italienske storbyer. Et fantastisk sted, men jeg bliver nødtil at trække dem en karakter da de har en fransk vin som pynt.
Del dine oplevelser og erfaringer med Ristorante Italia til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Ristorante Italia det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.