Rymarksvænges Vuggestue

Vuggestue, Hellerup

9,1/10
#6
Dan H.
1 bedømmelse
06.06.2014

Et rart og trygt sted at aflevere sit barn. Vi har haft vores førstefødte datter gående i vuggestuen, og vi havde alle de naturlige bekymringer og betænkeligheder ved at aflevere vores lille guldklump, i hænderne på umiddelbart fremmede. Vores bekymringer blev hurtigt skiftet ud med glæde og tryghed. Mest af alt, fordi vores datter blev glad af at være i vuggestuen. Professionelt og omsorgsfuldt personale, som forstår at sætte en god og sund ramme for de små.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#5
Rasmus C.
1 bedømmelse
02.06.2014

Det er en helt igennem super vuggestue. Vi er bare så glade for, at vores søn kom på netop den vuggestue.

Personalet er yderst professionelt. Der er en rar atmosfære. De forstår, at gøre det et dejligt, nærværende og hyggeligt sted at være - for både børn, forældre og bedsteforældre. En lille ting - personalet kan huske navnene både på alle børnene og på forældrene - og selv bedsteforældrene huskes også. De gør vuggestuen meget personlig.

Derudover sikrer de, at børnenes hverdag er afvekslende og spændende. De bruger naturen i nærheden og tager tit i skoven (i Mindelunden, som ligger lige ved siden af). Om sommeren på legepladser i området og til stranden. Og de større børn kommer også på ture til København (teater, rundetårn, Kongens Have, Fælledparken, etc.). Der sker virkelig noget.

Og så har de nogle dejlige legepladser i forbindelse med vuggestuen.

Der arrangeres også en række faste aktiviteter i vuggestuen, hvor også familien inviteres. Særligt julefesten og sommerfesten er meget hyggelige. Og når der er fødselsdag hejses flaget på vuggestuens legeplads, og der synges fødselsdagssang på stuen - og forældrene må være med på dagen :-)

Maden er også rigtig god. Alt er økologisk - og vuggestuen har eget køkken med meget kvalificeret personale. Og indimellem får nogle af børnene også lov til at være med til bl.a. at bage.

En dejlig vuggestue, som vi varmt kan anbefale til andre!

0
0
Del | Svar | Rapportér
#4
Heidi L.
1 bedømmelse
27.05.2014

Vi har kun de bedste roser til denne vuggestue. Vi har vores datter gående der og personalet er helt fantastisk. Størstedelen af personalet er uddannet hvilket afspejles i alt hvad der sker i vuggestuen ikke at forglemme at mange af pædagogerne har været ansat en lang årrække. Et skønt sted at arbejde og et skønt sted for børnene.

Hvis I ønsker en god vuggestuestart og i vuggestue for jeres barn er dette helt klart stedet.

1
0
Del | Svar | Rapportér
#3
Heidi Persson
1 bedømmelse
27.03.2013

Fantastisk sted hvor både pædagoer og børnene trives. Masser af aktivitet, både ude og inde og masser af turer i skoven og på dyrelegepladsen. Maden er helt i top, stort set alt økologisk og hjemmelavet. Vi er så lykkelige for at vores børn går der og det er børnene bestemt også.

1
0
Del | Svar | Rapportér
#2
Louise Bøttner
1 bedømmelse
04.10.2007

En gennemført professionel indsats. Sådan er vores opfattelse, af det vi har mødt fra Institutionens side. Fra første dag, er vi blevet omfavnet af en gruppe pædagoger og ledere med såvel hjerte og hjerne på rette sted.

Vores datter krævede i indkøringsperioden mere opmærksomhed end gennemsnitsbarnet i en vuggestue. De bekymringer vi i den forbindelse har stået over for, har vuggestuen af flere omgange hjulpet os igennem. Ledelsen og pædagogerne har gang på gang vist, at de har evner samt mange års erfaring i proaktivt at håndtere de udfordringer, som vores datter og ikke mindst vi som hendes forældre har stået overfor.

Vores oplevelse er på ingen måde enestående – tværtimod. Alle vi møder i nabolaget lykkeønsker os med, at vores datter har fået plads i Rymarksvænge Vuggestue, for bedre sted findes ikke.

Vi kan ikke andet end at give vuggestuen vores absolut bedste anbefalinger.

30
24
Del | Svar | Rapportér
#1
B. Sørensen
1 bedømmelse
18.02.2007

Rymarksvænge ligger tæt på skov og sø og indhegninger med geder, heste etc. Skønt forholdene indendøre ikke er store, er de pæne og nyligt renoverede. Vigtigst af alt: personalet er uden undtagelse hjertevarme og dygtige. Børnene er meget ude og der er en dejlig stemning. Har haft to børn dér og kan varmt anbefale den.

38
22
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Rymarksvænges Vuggestue til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Rymarksvænges Vuggestue det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.