Børnehave, Børkop
Da vi stod og skulle vælge hvilken institution vores 1. barn skulle gå i, faldt valget helt naturligt på Sneglehuset. Sneglehusets placering i tæt samspil med naturen, med stor alsidig legeplads og skov som nabo, var præcist det vi ledte efter.
Lige fra første møde havde vi en følelse af at her ville vores dengang 6. mdr gamle pige kunne føle at hun var værdifuld for fællesskabet. Nærværet og trygheden skinnede igennem fra starten.
Siden da er vores 2. datter også kommet i sneglehuset, og vi har gennem årene kunne følge hvordan personalet med deres store faglighed har haft fokus på børnenes udvikling og trivsel.
Selvom sneglehuset er vokset betydeligt siden vi første gang satte ben i huset, så har det ikke haft betydning for nærværet og intimiteten, men kun skabt større sparringsmuligheder for personalet, så børnenes trivsel er endnu mere i fokus.
Overgangen fra vuggestue til børnehave gik som en helt naturlig del af børnenes hverdag, og sneglehuset formår som integreret institution at gøre den overgang så let, for børnene kendte alle de voksne og slet ikke så det som en svær overgang.
Nu er den store snart på vej videre til hendes skole-liv og vi er slet ikke i tvivl om at sneglehuset var det rigtige sted for hendes børnehave-liv. Vi vil til enhver tid anbefale sneglehuset, med deres skønne placering, høje faglighed og rummelighed.
Vi har valgt at have begge vores børn i Sneglehuset, som ligger i Skærup mellem Børkop og Smidstrup, og det er et valg vi ikke har fortrudt. Her er rummelighed og rigtig fagligt dygtigt personale. Økologisk mad er i højsædet og børnene er tit med til selv at lave maden. Her findes en skøn naturlegeplads og der er ikke langt til skov og zoo. Begge benyttes flittigt. Sneglehuset er en integreret institution med både børnehave og vuggestue og der er fri adgang stuerne imellem. Det betyder at vores drenge kan ”besøge” hinanden på stuerne. Vi kan klart anbefale andre at vælge Sneglehuset. Her er rart at være!
I skovkanten af Skærup by, ligger der en skøn integreret institution med en hyggelig vuggestue og god børnehave. Som tilflytter til Børkop var vi så heldige at få plads i Sneglehuset i Skærup. På trods af at der er lidt længere afstand fra Børkop, blev vi hurtigt overbevist om at køreturen, er det hele værd!
Fordi vi kom fra en dagpleje med kun 4 børn, var vi lidt skeptiske over at vores mindste skulle starte på vuggestue med mere end 10 børn... Men det viste sig at være uden problemer - og samtidig har overgangen til børnehavedelen været en sand fornøjelse, fordi det er en integreret institution og børnene kan lege frit på tværs af stuerne og kender derfor alle de voksne.
Vi har lagt vægt på værdier som udeliv, natur, skov, kreativitet og selvfølgelig at der er stor og kærlig omsorg for børnene. Du bliver budt velkommen med flag og navn ved indgangen når du starter den 1. dag - og til daglig bliver du mødt af glade medarbejdere som siger hej og velkommen når du træder ind af døren!
For vores ældste har skolestart på Englystskolen i Børkop, gået over al forventning på trods af, at de kun var nogle stykker som fulgtes ad fra Sneglehuset.
Vi har kun roser til Sneglehuset og dets personale.
Del dine oplevelser og erfaringer med Sneglehuset Skærup til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Sneglehuset Skærup det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.