Vuggestue, København
En helt igennem fantastisk vuggestue. Synlig pædagogik, gode faciliteter og en skøn skøn legeplads.
Meget kompetent og kærligt personale som virkelig er der for børnene. Som forælder til et barn i Solstrålen kræver det at man "siger ja til legen". Man skal acceptere de regelsæt der er omkring dagligdagen i vuggestuen, men hvis man undres over noget, er der altid en god forklaring som i langt de fleste tilfælde giver rigtig god mening efterfølgende.
Det er en rigtig god ide at tage på besøg inden man skriver sit barn op på ventelisten, da lederen gør rigtig meget ud af at introducere til stedets pædagogik og regler og man så allerede der kan få afklaret om man synes man er "en Solstråle familie" :)
Det er vi virkelig!!!!
Det eneste problem vi har er, at opstarten af deres børnehave del ligger for sent, i forhold til vores datters børnehavestart og nu er vi bekymret over om nogen som helst børnehave kan leve op til den fantastiske tid vi har haft i Solstrålen.
Jeg er yderst tilfreds med Solstrålen og vil klart anbefale den. Min datter er 14 måneder og var længe den yngste på stuen. Jeg oplever pædagogerne som dybt engageret og kærlige. Desuden er de gode til en gang imellem at dele børnene op i alder således at de små en gang imellem kan få ro til at være små.
Maden er helt i top, og det fungere godt med frugt ordningen.
Alt i alt et super fedt sted for vores alle sammen kære børn.
Vi har vores søn på 2 til at gå i Solstrålen, og vi er yderst tilfredse - ville faktisk ønske de kunne få lov til at udvide med en børnehave.
Vores søn er en rigtig bulderbasse, men det opleves aldrig som et problem. Han bliver tilstrækkeligt stimuleret fysisk og samtidig bliver han også udfordret på finmotorik, sprog, sociale kompetencer mm.
I de snart 2 år han har gået der, har vi kun oplevet larm og uro ca. 2 gange, hvor vi også lige er kommet lige under påklædning på vej udenfor.
Den pædagogiske linje er tydelig og helt på børnenes præmisser.
Vi er fortsat dybt imponerede over, hvordan pædagoger og medhjælpere arbejder omkring børnene. De forsøger at inddrage børnene i alle aktiviter med en anerkendende tilgang.
Det er top professionelt og samtidig meget omsorgsfuldt og nærværende.
Det, jeg især er glad for, er, at der altid er en forklaring, tanke og holdning bag deres tiltag. Hvis man spørger, hvorfor tingene er som de er, er der altid en forklaring som oftest ender med, at det er for at skabe de bedste rammer for børnene. Jeg synes bl.a., at pædagogerne har arbejdet godt med besparelser, således at det ikke er gået ud over deres tid med børnene, men i stedet bl.a. har betydet at vi skal have frugt og solcreme med.
Vuggestuen Solstrålen og dens medarbejdere har virkelig formået at give min søn en tryg start med rum til fordybelse, udfoldelse og udfordring.
Og selvom det måske lyder lidt vildt, har de også også været med til at hjælpe os til at blive bedre forældre, da deres anerkendende tilgang til børnene smitter af hjemme hos os.
Vi er MEGET tilfredse med Solstrålen, deres personale og deres pædagogik. Vores datter skifter snart til børnehave, og vi har fået en datter der er åben overfor andre mennesker, omgivelser og nye indtryk. Hun har fået nogle rigtig gode redskaber med sig, er selvhjulpen og høflig, og en meget glad pige. Kan stærkt anbefale Solstrålen.
Efter en god og konstruktiv samtale med lederen af Solstrålen, hvor vi fik opklaret nogle misforståelser og udredt nogle mindre uenigheder, er jeg igen er blevet meget tilfreds med stedet.
Det er enormt rart at blive hørt og imødekommet mht. mine tidligere utilfredsheder og udtagelser.
Solstrålen er en dejlig vuggestue, og vores datter er enormt glad for at komme der hver dag.
En vuggestue som virker indbydende pga. nye omgivelser og faste rammer, men vi oplevede, at deres pædagogisk linje ikke tog hensyn til vores barns behov, og de formåede ikke at skabe tryghed i indkøringsfasen.
Desuden tillod de ikke, at vi, i indkøringsfasen, måtte være med, da vores barn for første gang skulle lege sammen med de andre børn + ved spisning (forklaring; vores barn måtte ikke forbinde stedet med os). Havde vi vidst dette fra starten, havde vi ikke valgt denne vuggestue. Kan ikke anbefales.
Der burde gives to karakterer her. Solstrålen får for deres personale og engagement 8, men på andre steder slækker de stort. Institutionen tager aldrig på tur med deres børn, men fortæller at de i stedet bruger deres dejlige store legeplads aktivt. Det kan jo så diskuteres, siden midt oktober har min datter været på legeplads 2 gange på næsten 5 måneder hmm. Dette forstår jeg slet ikke. De er gode til at lave aktiviteter med børnene indenfor, men det skader vel ikke at gå lidt ud en gang i mellem - det virker mest som om de ikke gider. Andre ting som jeg ikke mener er tilfredsstillende, er bla. at de selv proklamerer at de er 99,9% økologiske, men jeg har ofte set ikke øko varer serveret. En sidste ting er deres overdrevne pædagogiske regler som jeg til tider synes hæmmer børnene.
Jeg har et barn der har været i Solstrålen nu lidt over 1½ år. Vi er yderst tilfredse med personalet og omgivelserne. Mit barn har lært utroligt meget, og det virker som om at de gør meget ud af at styrke børnene motorisk og socialt. Vores barn blev hurtigt dygtigt til selv at være aktiv når han skulle have tøj på, og oprydning efter mad. Er blevet utrolig glad for musik og dans, og genkender mange melodier straks. Der er en lækker legeplads udenfor, samt et stort alrumm indendøre med klatrestativ, samt klatrestativer på stuerne også.
U.G til solstrålen
super god vuggestue hvor barnet virkelig er i centrum. man bliver hørt og kan altid spørge til råds. dejligt at institutionen er sukkerfri så kan man da hvert fald selv vælge på hjemmefronten og ved at barnet ikke bliver proppet med sukker inden det kommer hjem. og så er det fantastisk at der er økologisk mad til børnene.
Vi er meget tilfredse med både ledelse og dagligt personale. Alle er søde, kærlige, engagerede og imødekomne.
God vuggestue med fastlagte og organiserede rutiner, udfordrende aktiviteter etc. Kage- og slikfri institution har været stor plus for os.
Rigtig gode lyse lokaler med mulighed for stor udfoldelse samt og dejlig legeplads.
Del dine oplevelser og erfaringer med Solstrålen Vuggestue til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Solstrålen Vuggestue det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.