Spiseriet

Vi kom 3 personer en dejlig eftermiddag kl. 14 og skulle på rundvisning i Gl. Holtegaard kl. 14:45 - det gav lige tid til en kop kaffe først - og der var et ledigt bord, så.. Men så kom en servitrice: "Har I bestilt bord? (Næhh!) "Jamen, så er da sandelig ikke ledigt her". Nåh-men, vil de ikke tjene på os, så må de jo tjene mange penge på andre - og så affinder vi os jo med det. Da vi så kom over på den anden side af "Spiseriet" (ind mod gården) stod der rent faktisk 4 - 5 borde med tilhørende stole, og kun det ene var besat med et par, der drak kaffe. Vi var faktisk meget kaffetørstige på det tidspunkt, så vi tænkte - Gud ved, om der også er optaget her - og det var stadig dejligt vejr. Så vi henvendte os igen i restaurationen. Johh - bordene var for så vidt ledige - men de serverede først kaffe efter kl. 14:30 - og helst kun efter et måltid!!! Vi fik dog allernådigst 3 kopper kaffe - men en bakke kunne vi ikke få at bære det ud på - det måtte vi sandelig selv finde ud af. Mens vi sad og diskuterede forløbet, blev vi enige om at fortælle dem om vores oplevelse af deres serviceniveau - men jeg fik bare at vide, at jeg var en "gammel hysterisk kælling". Med den svada i ryggen (gammel kan jeg måske godt erkende) sætter vi aldrig mere vore ben i "Spiseriet" - om det er til kaffe eller til mad.

Oplevelsen ødelagde også lidt vores glæde over udstillingen - men det var lidt synd, det er en god udstilling og meget belysende for både Svend Wiig Hansens udvikling og den periode, han udviklede sig i.