Staby Skole

Skole, Ulfborg

7,5/10
#1
Mette Juul Eskildsen
1 bedømmelse
28.10.2012

Vi har to børn som går i fjerde klasse på Staby skole, de startede i lærkereden som treårige, og vi har været meget tilfredse med den måde stedet blev kørt på, der er en rigtig god ånd og nogle meget kompetente, fagligt dygtige og hjertevarme pædagoger. De har altid taget os seriøst, med hvad end vi måtte komme med af bekymringer eller anden problemstilling vi har haft med vores børn. Vores børn har elsket at være der og de har altid haft en masse undskyldninger for ikke at ville med hjem, fordi de altid var igang med en god leg eller en kreativ opgave. Vi skylder dem en stor tak, for de har en stor andel i den personlighed de har fået.

Skole og lærkereden er i samme hus, så overgangen var ikke svær. De er gode til at samarbejde, og her er ligeså en rigtig god ånd, og der bliver taget hånd om mobning med det samme. Vores lærere er fagligt dygtige, og de gør også meget ud af at lære børnene de sociale spilleregler. Min erfaring er, at hvis der er nogle dygtige og jordnære ledere med hjertet på rette sted, så spredes den gode stemning ned igennem rækkerne, så det kommer vores børn til gode, og det er helt klart det man som forælder fornemmer i hele huset. Jeg har endnu ikke fundet noget negativt om stedet, så derfor kan jeg kun gi' skolen top karakter og varmt anbefale den til andre.

0
0
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Staby Skole til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Staby Skole det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.