Stenlien Vester

Tømrer, Veksø Sjælland

2,7/10
#2
Jens Nyborg
1 bedømmelse
02.01.2009

Vi har opført hus med Stenlien Vester som hovedentreprenør/projektsælger i 2006. Vi har haft en lang række fejl og mangler som enten ikke er blevet udbedret eller kun meget tøvende er blevet rettet.

Huset blev heller ikke færdiggjort til tiden og man afviste at betale den kontraktmæssige dagbod på trods af at man lod huset ligge uden arbejde i en måned, og ikke adviserede forsinkelse i tide.

Projektmæssigt blev VVS og El underentreprenørene ligeledes ikke styret ordentligt, således af VVS ikke integrerede Genvex anlæg, ikke førte skjulte rør til vægmonterede badmøbler og placerede WC forkert. Elektrikeren havde for lidt tid til afslutningen med overtid til følge. Forsyning af fjernvarme der ikke er underlagt tilslutningspligt blev foretaget uden godkendelse af bygherre med dennes underskrift, Hus blev ikke meldt klar til Yousee.

Fejlene omfatter manglende dampspærre i loftrum, manglende klæbning af dampspærre mod væg, manglede tapning af overgange, yderdøre med dimensionsfejl og følgende utætheder, vinduer og døre ikke fugede, manglende inddækninger over døre i træfacade, sokler der er pudsede op på isolering. Velux vinduer der ikke er monterede på bagmur men i træfacade. Badeværelsesgulv uden forsænket gulv i brusekabine, og med bagfald mod afløb. Parketgulv monteret uden tilstrækkeligt spillerum

Selve den overordnede udførelse er i orden hvor tag, facade, isolering og materialer er godt valgt og pænt udført.

Vi kan ikke anbefale Stenlien Vester uden en meget seriøs rådgivning fra arkitekt/ingeniør og advokat.

15
15
Del | Svar | Rapportér
#1
Brian Elgaard
3 bedømmelser
18.12.2008

Vores erfaring er kort, men vi anbefaler ikke andre at bruge denne håndværker.

Kort fortalt bad vi om tilbud på montering af 2 højvandslukker inklusive undersøgelse af rørene hvorpå der skulle monteres.

[Stenlien Vester] fortalte os at han ikke kunne give tilbud før rørene var undersøgt - og at der ikke kunne gives tilbud på tv-inspektion.

Da han havde fået udført tv-inspektionen fik vi en regning på 18.750,-. En tv-inspektion koster normalt 3-4.000, så vi kontaktede firmaet der havde udført opgaven. Vi kunne forstå på firmaet at de bestemt ikke er de billigste på området, men at regningen alligevel var ude af proportion - selv hvis der havde været tale om inspektion af samtlige rør under huset. Og at de meget gerne afgiver tilbud.

[Stenlien Vester] "opdagede" da at der var sket en fejl og sendte en ny regning på 15.050,75.

Dette beløb er stadig langt fra den gængse pris på 3-4.000 så vi spurgte Forbrugerrådet og Byggeriets Ankenævn til råds. Forbrugerrådet kaldte det bondefangeri, Byggeriets Ankenævn anbefalede at vi ikke betalte men i stedet lod ankenævnet vurdere sagen.

Ankenævnet behandlede sagen - og fandt at de ikke kunne afgøre en sag der handler om rimeligheden af en pris.

Så vi står med en regning vi skal betale, for vi orker ikke at gå rettens vej.

I dag ved vi at montering af to højvandslukker koster ca. 12.500,- + moms, altså ca. 15.625,-.

Vi kommer med andre ord til at betale for denne opgave to gange.

Vi skulle naturligvis have insisteret på at få et tilbud på tv-inspektionen. Men fra dagspressen har vi jo forstået at det ikke koster en formue.

Alligevel - husk _altid_ at bede om et tilbud, uanset hvor lille opgaven er.

Som et kuriosum kan jeg nævne at han også påstod at det ikke var muligt at give tilbud på selve opgaven med højvandslukkerne. Da jeg insisterede fik jeg en mail med et tilbud en halv time efter. Hvis jeg havde insisteret på at få tilbud på tv-inspektion kunne vi havde undgået denne pinlige sag.

Jeg ved ikke hvordan han er som håndværker, men vi har ikke lyst til at afprøve det.

14
14
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Stenlien Vester til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Stenlien Vester det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.