Skole, Christiansfeld
Vi har igennem 3 år haft vores søn, til at opholde sig på Taps Skole. Jeg skriver opholde, for der rent skole mæssigt ikke er sket noget som helst med ham. Han bliver stadig undervist i de bøger som da han startede på skolen for 3 år siden. Han efterlyser selv udfordring. Skolen påstår så at vores barn ikke kan klare et højere niveau end det han er på nu, trods de aldrig har ladet ham prøve.
Vores oplevelse af skolen er meget ringe. Da vores søn havde gået på skolen i 3 uger, blev han overfaldet fuldstændig uprovokeret, af en anden elev. Han fik en 10 cm lang flænge i hovedet, og blev efterfølgende behandlet, som om det var ham der havde forårsaget en sådan skade på en anden. Han blev fulgt på toilet og overvåget konstant af personalet, imens den elev der havde forårsaget skaden, kom på ture hver dag i SFO tiden for at undgå konfrontationer.
Vi har bedt flere gange om, at vores søn får lektier for, så vi kan følge med i hvad han lærer. Det er aldrig blevet gjort.
Vi bliver indkaldt til en masse møder, hvor vi bliver enige om en masse ting i forhold til vores søn, såsom lektier, mere udfordring osv., men de bliver aldrig ført ud i livet.
Noget andet er transporten til og fra skolen. Det foregår med taxa, hvis denne dukker op. Det sker tit at taxaen ikke kommer, eller kommer for sent, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når det er autist børn vi har med at gøre. Hellere for tidlig end for sent, det kan ødelægge hele deres dag hvis dette ikke bliver overholdt.
Noget andet er personalet, der er utrolig stor udskiftning i både ledelse og personale som sådan, endnu et no go med vores børn. De lever utrolig højt på denne skole at hverdagen bliver så struktureret som mulig, det har de så heller ikke haft held med at overholde.
Så vores søn er nu taget ud af skolen og bliver hjemmeundervist.
Vores råd: Find på noget andet til jeres barn.
Del dine oplevelser og erfaringer med Taps Skole til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Taps Skole det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.