Tibberupskolen

Min datter har gået på Tibberupskolen i perioden 0.-3. Klasse. Vi måtte desværre flytte til København sidst i 3. klasse. Flytningen var ikke et hit. Min datter følte ikke de lærte noget, og når hun kom på besøg på Tibberupskolen, kunne hun for alvor mærke, hun var bagefter. Derfor måtte vi skifte hende til en privatskole, hvor hun nu har det godt og trives socialt så el som fagligt.

Min oplevelse af skolen var, at lærerne forstod at realisere den rette mængde disciplin og samtidig møde børnene i øjenhøjde. Det skabte et dejligt forum, hvor børnene kunne tale åbent om følelser og privatliv, som jeg ikke har set siden.

Da min datters far blev syg og døde af cancer, var skolens og lærernes håndtering af forløbet yderst professionelt men ekstremt menneskeligt. Min datter fik på mange måder den støtte, hun skulle have haft af mig, i skolen, og de hjalp hende til at tale om de ting, hun ikke følte, hun kunne tale om med mig, da jeg også var i dyb sorg.

Med andre ord har jeg kun rosende vendinger at sige om Tibberupskolen, og i dag er vi vendt tilbage til Espergærde, netop for at hun kan genfinde sine gamle venner og veninder og måske begynde på Tibberupskolen igen. Dette skal vi dog lige overveje, da vi ellers ikke bifalder for stor omskiftelighed i vore børns liv, og privatskolen (ISJ) også er en fantastisk skole. Men min datter er meget opsat på at vende tilbage. Hun har desuden bevaret kontakten til dem i alle disse år. (Hun går i 7. klasse nu).