Børnehave, København
Vores søn skiftede børnehave ca. 12 måneder før skolestart, og inden da var vi meget i tvivl om vi skulle gøre det pga. den korte tid, der var tilbage. Men vi har ikke fortrudt et eneste sekund. Han fik plads i udflytterdelen og blev dagligt kørt i bus til det skønneste sted i Ellinge Strand. Stedet ligger meget smukt ned til fjorden med skov og vild natur til alle sider.
Der er masser af muligheder for kreativ leg og børnene kommer ud på gåture hvor de lærer om det de ser i naturen. Pædagogerne er kærlige og desuden dygtige til at skabe ro, både ved måltider og på busturen hjem. Der får børnene trænet at finde ro og lytte til historier, hvilket er en kæmpe hjælp når de skal starte i skole.
Utterslev Børnegård er et dejligt sted med højt til loftet og engagerede pædagoger. Jeg har nu mit tredje barn gående der og er stadig lige så glad for institutionen som med det første. Børnehaven værner om skønne traditioner som fx en cykeltur rundt om mosen som ender med en cykeldiplom, en farveltur til Sverige for kommende skolebørn, Luciaoptog, en dejlig sommerfest mm. Bygningen råder over en fin gymnastiksal som bliver flittig brugt og som er så dejligt, især om vinteren når det er regn, slud og kulde udenfor. Men børnehaven har også en fin legeplads, beskyttet mellem bygningerne, med træer og en spændende indretning. Hver 14. dag kører børnene ud til udflytterdelen og udflytternebørnene kommer hjem for en dag. Så bliver ugerne ikke ensformige og børnene får mange indtryk og lidt afveksling. Børnehavens pædagoger er desuden rigtig gode til at bruge nærområdet. Ud over den tilknyttede vuggestue på Saddelmagervej blev der nu også startet en vuggestue afdeling i selve Børnegården som gør selve stedet endnu mere attraktiv for forældrene. Simpelthen et rigtig fint sted, kan varmt anbefales.
Bispebjerg børnegård er en fuldstændig fantastisk daginstitution, med et personale der er fagligt utrolig dygtige og engagerede i deres job. Der bliver lavet fantastiske projekter og alt er meget gennemtænkt. Man vil noget med pædagogikken i Bispebjerg børnegård og sætter baren utrolig højt.
Der sættes også krav til os forældre om at bakke om det der foregår og det skærper bare kvaliteten yderligere.
Kort og godt et super vidunderligt sted med nogle fantastiske mennesker og en lige så fantastisk ledelse til at styre slagets gang.
Det er verdens bedste børnehave! Vi har tvillinger, der har gået på hver deres stue, da en har en basisplads. Det har fungeret over al forventning idet personalet er både meget dygtige og empatiske over for alle børnene. Begge min børn har udviklet sig helt utroligt positivt på alle områder - noget vi kan takke børnehaven for. Her får både børn og voksne den opbakning der er nødvendig.
Del dine oplevelser og erfaringer med Utterslev Børnegård til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Utterslev Børnegård det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.