Vanløse Skole

Skole, Vanløse

8,1/10
#16
Jacob Arent Jürs
2 bedømmelser
27.07.2014

Vanløse Skole er en god skole for vores børn. Der bliver gjort rigtig meget for trivslen og derfor er indlæringen hos eleverne god. De nye tiltag med en elev og forældreforening startet af forældre, og en fornyelse af skolebestyrelsen, giver fornyet energi til ledelsen og skolen.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#15
Linda Randrup
2 bedømmelser
24.03.2012

Vi har 2 børn på Vanløse skole og kan kun sige godt om den. Vores ældste er tilflyttet i 5. klasse. Vi havde mange overvejelser omkring skolen, men efter nogle gode møder med ledelsen, og den kommende klasselærer startede vores datter. Vi oplever generelt ledelsen synlig, arrangeret og lydhør.

Vores yngste går også på skolen. Begge vores børn trives både med venner og lærer som vi har et godt samarbejde med.

4
0
Del | Svar | Rapportér
#14
Thomas Knattrup
1 bedømmelse
24.03.2012

"Vanløse Skole lever desværre op til sit dårlige ry stadig. Indskolingen sejler, og ledelsen tager ikke ansvar, og lader børnene lide under det. Dårlig lærerstab og ledelse."

Dette citat er det fulde debatindlæg fra en debattør, skrevet i 2010. Jeg kan selvfølgelig ikke tage oplevelsen fra debattøren, men jeg synes alt andet lige, det ville have været på sin plads om det var blevet uddybet, hvad det er for et dårligt ry, der er tale om, på hvilken måde det er, at ledelsen ikke tager ansvar, samt på hvilken måde lærere og ledelse er dårlige?

Det er alt for nemt blot at slynge om sig med en række udokumenterede påstande, som tilfældet er her, og jeg spørger mig selv: Hvad skal det til for?

Vi har begge vores børn gående på Vanløse Skole i hhv. 1. og 5. klasse. Jeg oplever dygtige og engagerede lærere, der tager ansvar for at stimulere børnene og skabe et godt læringsmiljø, lærere, der også tager socialt ansvar og sørger for optimal trivsel i klasserne - problemer med fx omgangstonen mellem eleverne løses her og nu, inden det udvikler sig til evt. mobning.

Jeg er kontaktforælder for poden i 1. klasse, og jeg kan slet ikke genkende det billede, der tegnes af en uduelig skoleledelse. Jeg har altid oplevet en konstruktiv dialog med skoleledelsen, og inden for den seneste måned også en ledelse, der er særdeles lydhør overfor forældrenes tanker og ønsker til fremtiden, da det pludselig blev aktuelt at diskutere slige sager.

For snart to år siden flyttede vi fra Vanløse til Brønshøj, og det har aldrig været på tale at skifte skole: den store skulle blive i sin gode klasse, og den lille skulle naturligvis starte i 0. klasse sammesteds.

Hvorfor Vanløse Skole har så dårligt et ry, det er der tilsyneladende ingen, der i dag længere er i stand til at huske - jeg har i hvert fald ikke kunne få det konkretiseret, når jeg har spurgt ind til materien hos mennesker, der har kritiseret skolen.

At bringe tiden under 2. verdenskrig i spil, som en anden debattør gør, det er - uagtet at debattøren givetvis har en række dårlige oplevelser med i bagagen - i min optik at rette bager for smed: Sammenligningen er alene relevant hvis der sammenlignes med andre skoler i samme periode - det er meningsløst at sammenligne med nutiden.

Jeg er stolt af hver morgen at kunne sende mine unger i skole og vide, at de enten på den ene eller anden måde kommer berigede hjem, med viden, gode oplevelser og som regel begge dele.

Jeg kan og vil derfor varmt anbefale Vanløse Skole.

2
0
Del | Svar | Rapportér
#13
Maibrit Jürs
2 bedømmelser
21.03.2012

Vi er meget glade for Vanløse Skole. Det er en relativt lille skole, hvor alle kender hinanden. Det betyder, at der er et rigtig stærkt netværk omkring børnene, så det er meget let at komme problemer til livs. Vi har f.eks. ikke oplevet mobning eller børn, der holdes udenfor. I min søns klasse er de 20 elever. Det betyder, at hans super engagerede lærere har tid til alle børn. Et godt samarbejde mellem ledelse, lærere, forældre og fritidshjem gør, at der er god plads til initiativer fra alle kanter, og det kommer i den grad børnene til gode. En rigtig god skole.

4
0
Del | Svar | Rapportér
#12
Malene Kristensen
1 bedømmelse
21.03.2012

Vanløse skole er en rigtig god og hyggelig skole. Vi har to børn i henholdsvis 1. og 2. klasse. Indskolingen har været fantastisk. Vi havde ellers søgt Hyltebjerg skole men da vi fik at vide, at der skulle gå 28 børn i hver klasse valgte vi om. Vanløse skole har kun små klasser og dette virkede mere tiltrækkende. Det giver en ro i klasserne og lærerne har tid til de enkelte børn.

Vores ældste dreng stammer i perioder og blev drillet med det i starten. Men det fik lærere fra skolen og pædagoer fra fritidshjemmet hurtigt sat en stopper for. Både lærer og pædagoger tog efterføgende på kursus på stammeskolen for at lære mere om dette. Det kan man da kun kalde engagement.

Vi har ikke fortrudt vores valg. Vores drenge er trygge og glade for at gå på Vanløse skole.

5
1
Del | Svar | Rapportér
#11
Ellinor Lygre
1 bedømmelse
21.03.2012
4
0
Del | Svar | Rapportér
#10
Dennis Arnholtz
1 bedømmelse
19.03.2012

Rygter er svære at komme til livs og de har desværre en tendens til at være selvforstærkende. Jeg mener ikke at ledelse og lærere får den anerkendelse de har fortjent. De bliver bedømt på rygter. Jeg oplever i øjeblikket et engagement fra lærere og ledelse ud over det sædvanlige, efter den samlede forældreflok har tilkendegivet at vi gerne vil i dialog, gerne vil involvere os og gerne vil deltage i de processer som skolen måtte sætte i værk og ikke tager rygterne alvorligt. Vi har et fantastisk sammenhold forældre, lærere, ledelse og ikke mindst vores børn imellem – på tværs af de tre 1. klasser på Vanløse skole. Jeg er lykkelig for at min søn går her, og når datteren når skolealderen er der ikke nogen tvivl! Hun skal også gå på Vanløse skole.

5
0
Del | Svar | Rapportér
#9
Signe Knattrup
1 bedømmelse
18.03.2012

Jeg synes ikke at det er rimeligt at Vanløse skole bliver bedømt af en der har gået på skolen før de fleste nuværende lærere er født. Der er sket noget siden 2. verdenskrig.

Jeg er ked af at høre om de elever der har været udsat for mopning og dårlig undervisning. Der er også lærere på skolen der kan håntere mopning og gør noget når man melder ud at der er et problem.

Selvfølgelig er der dårlige lærere på skolen (ligesom på alle andre skoler) men der er også på Vanløse skole mange gode, dygtige og søde lærere.

Jeg er enig i at skolen skal blive bedre til at kommunikere, men jeg tror på at de arbejder med det og bliver bedre.

Jeg har to børn på skolen og jeg er godt tilfreds og jeg tror ikke at det er så meget anderledes andre steder. Vis mig en skole hvor der ikke er en eneste der bliver moppet og der ikke er en eneste dårlig lærer.

4
0
Del | Svar | Rapportér
#8
Camilla Ahrensberg
3 bedømmelser
16.03.2012

Vi flyttede vores 2 store børn fra Hyltebjerg, da vi var kede af de store klasser og dermed for lidt tid til den enkelte elev. Vi valgte Vanløse skole, da vi ikke bare ville lytte til rygter og derfor snakkede med en hel del forældre til børn på skolen, og alt vi hørte var positivt. Vores børn startede i 3 og 6 klasse og var begge meget begejstrede. Som min datter (der startede i 3) kom hjem og sagde efter en uges tid - hvor er det dejligt at der er ro og lærerne har tid til at snakke med os.

Vi har haft et problem med noget facebook-mobning, men ledelsen [..] løste alt meget hurtigt og effektivt.

Vi var derfor slet ikke i tvivl da vores 3 barn skulle starte i skole - det skulle også være Vanløse. Han trives ligesom de andre og jeg er tryg ved at have dem på en skole, hvor jeg ved at jeg kan komme til ledelsen og at de handler.

6
0
Del | Svar | Rapportér
#7
Jacob Arent Jürs
2 bedømmelser
09.03.2012
 

Min søn går i 1. klasse på Vanløse Skole.

Vi valgte skolen fordi det er en lille skole, og fordi klasserne er små.

I min søns klasse er de 20 elever. Så her er endda plads til et par børn mere, hvis nogle fra en af de meget overfyldte skoler i Vanløse skulle have lyst til at skifte skole.

De tre 1. klasser er meget velfungerende og har ressoucsestærke forældre, som er meget aktive.

Klassen er på tur næsten hver uge.

Jeg mener helt sikkert at Vanløse Skole har ændret sig. Jeg kendte den jo ikke før min søn startede, men har læst mange af de gamle rygter. Og efter et besøg på skolen, valgte vi den, og har ikke fortrudt.

5
0
Del | Svar | Rapportér
#6
F. Hansen
1 bedømmelse
05.09.2011
15
2
Del | Svar | Rapportér
#5
Søren Hansen
1 bedømmelse
15.08.2011

Skolen er ved at udbygges, og ledelsen har slået ny stil an. Lærerne arbejder i årgangsteam, og dem vi har stiftet bekendtskab med er meget lydhøre, og er meget anerkendende i deres tilgang til børnene, og os som forældre. Vi er glade for skolen.

13
2
Del | Svar | Rapportér
#4
Sacha Basse
2 bedømmelser
21.09.2010

Vanløse Skole er ikke helt nemme at danse med. Der er blevet ansat ny ledelse - der efter min mening har en bøs måde at kommunikere med forældre og elever på.

Elevplaner og pædagogiske tiltag bærer præg af ikke at være fagligt velfunderede - men nærmere lappeløsninger.

Har ved flere lejligheder oplevet mobning der ikke bliver taget seriøst fra lærere eller ledelsens side.

Nogle siger, at Vanløse skole er meget forandret - jeg kan kun forfærdet spørge: Fra hvad?!

Mit kendskab til Vanløse skole er derfor (desværre) kun opvejet af personlige bekendtskaber, hvor jeg må sige at der er enkelte lærere der udviser et medmenneskeligt menneskesyn. Derfor 4 ud af 10 mulige.

18
17
Del | Svar | Rapportér
#3
Carina Sørensen
1 bedømmelse
16.03.2010

Vanløse Skole lever desværre op til sit dårlige ry stadig. Indskolingen sejler, og ledelsen tager ikke ansvar, og lader børnene lide under det. Dårlig lærerstab og ledelse.

29
19
Del | Svar | Rapportér
#2
Jørn Bundgaard-Møller
1 bedømmelse
26.12.2009
 

Jeg gik i Vanløse skole i flere år under og efter 2. verdenskrig. Selv om det nu er mange år siden, har "glemselens slør" endnu ikke sænket sig over oplevelsen. I lyset af nutidens skoleforhold var datidens ånd og forhold på skolen totalt upædagogiske og urimelige. Eleverne blev ikke regnet for "små mennesker", og lærerne, i næsten alle tilfælde, var enerådende. Blot et enkelt eksempel: Klassens bogligt dygtigste elev [..] skulle til realeksamen op i gymnastik, et fag som talte med i det samlede eksamensresultat, men et fag han desværre var "håbløs" i, og derfor fik bundkarakter! Totalt urimeligt.

17
20
Del | Svar | Rapportér
#1
Henrik Flintsø
1 bedømmelse
11.06.2009
36
29
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Vanløse Skole til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Vanløse Skole det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.