Børnehaven Fredsholm

Børnehave, Birkerød

8,3/10
#6
Christine L.
1 bedømmelse
24.03.2017

Vores lille familie flyttede fra København til Birkerød for snart to år siden, og i den forbindelse undersøgte vi forskellige børnehaver til vores datter. Vi fik gang på gang anbefalet Fredsholm, som den absolut bedste børnehave i hele Birkerød.

Alle anbefalingerne blev bekræftet allerede første gang, vi besøgte Fredsholm. Det er et fantastisk dejligt hus med glade børn og kompetente pædagoger. Børnene trives, og de nyder alle de spændende, udviklende og sjove aktiviteter, som pædagoger planlægger for dem bl.a. ugentligt rytmik, ture i zoologisk have, ture til Cykelmyggens legeplads eller bare en tur i vasene og se på dyr og insekter.

Aldrig har vi oplevet en børnehave, hvor pædagogerne virkelig arbejder i børnehøjde, forstår dem og i den grad holder af dem. Fredsholm er mere end bare en børnehave, det er et fristed, hvor børnene kan få lov at være børn i rolige og trygge rammer i det smukke hus eller i den dejlige have, som børnene kalder legepladsen.

Vores datter har nu gået i børnehaven i halvandet år, og hun elsker det! Så søger du efter en fantastisk børnehave, så er Fredsholm svaret.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#5
Martin B.
1 bedømmelse
23.03.2017

Fredsholm Børnehave er uden tvivl den bedste børnehave i Bistrup. Her tager pædagogerne sig tid til børnene i øjenhøjde med respekt og engagement. Som far til to børn der begge går i Fredsholm er jeg ovenud tilfreds med stedet. Et kæmpe plus er at der bliver taget initiativ til alskens ture og aktiviteter. Små grupper tager i Zoo. De store børn går til svømning en dag om ugen fast. De har en fast musikpædagog der kommer et par gange om ugen og laver rytmik med dem. Børnene tager til Cykelmyggen og lærer at cykle. De laver bålmad ude på den store legeplads. Det er et hyggeligt næsten hjemligt sted hvor børnene føler sig trygge og kan folde sig ud.

2
0
Del | Svar | Rapportér
#4
Julie L.
1 bedømmelse
23.03.2017

Fredsholm er en børnehave, der ikke føles som en institution. Her er trygge rammer og passionerede voksne, som med deres nærvær udviser ægte engagement: Lyst til at være der for vores børn, lære dem om stort og småt, og trøste dem når de har det svært.

Her glæder børnene sig til den faste ugentlig rytmik, ture til gode legepladser, til at lave mad over bålet på legepladsen, til at synge med, når der igen spilles guitar og til at skulle begynde til svømning det sidste halve år inden skolen.

Som forælder betyder det alverden, at det er alt dette, vi kan overlade vores dyrebareste til – og ikke som vi tidligere har prøvet, et sted som mere mindede om en højteffektiviseret børnefabrik

1
0
Del | Svar | Rapportér
#3
Pia S.
1 bedømmelse
09.09.2015

Vores søn går i Fredholm børnehavne og vi er fuldt ud tilfredse. Personalet er søde og imødekommende og altid hjælpsomme. Børnene får den absolut bedste pasning. Vores søn brugte ble da han startede og det var intet problem han kom både med på tur og der var ingen hast med at få den af det kom helt af sig selv da han var klar til det. Børnehaven er skøn både indvendig og udvendig har en fantastisk legeplads hvor børnene kan lave huler mm. Jeg anbefaler denne børnehave på det varmeste. Vi har prøvet to af kommunens andre børnehaver og denne er klart at anbefale som at sende sine børn til venner og familie og ikke i institution :-)

2
1
Del | Svar | Rapportér
#2
Jonas W.
1 bedømmelse
22.05.2014

3 stjerner pga personalet. Søde og flinke ved både børn og forældre.

Kæmpe - er at børn med ble, bliver sær behandlet helt vildt.

De kommer ikke med sine venner med på tur hvis de bruger ble. Børnenes legekammerater kan blive udvalgt til at tage på en tur, men børn med ble ikke må komme med. Vi taler 2014. Altså en tidsalder hvor stof bleer for længst er afskaffet. Børnene fra stuen skal hjem til et andet barn i nærheden for at fejre fødselsdag. Men ikke min søn med ble. Han må finde nogle andre at lege med.

Hvor herre til hest... Find et andet tilbud til jeres barn hvis de bruger ble.

Min søn har aldrig lavet stort i børnehaven (måske en gang på 6 md).

Måske et godt sted for lidt større børn, men indtil de bliver større må de sidde inde og blive straffet for at være lidt langsomme på den konto. Helt vildt.

0
1
Del | Svar | Rapportér
#1
Charlotte Wiitanen
2 bedømmelser
04.04.2012

Ved første øjekast på den smukke bygning, er man nærmest helt solgt og det bliver kun bedre når man træder indenfor!

Indvendigt er huset renoveret fra kælder til kvist, og her er masser af plads til børnehavens 60 børn.

Miljøet er velindrettet og æstetisk, og oser i det hele taget af atmosfære.

Børnehavens rutiner bevirker at dagligdagen udnyttes til masser af oplevelser og pædagogiske aktiviteter.

I Fredsholm er læringsmiljøet absolut optimalt.

Personalet arbejder engageret og fagprofessionelt, således at det enkelte barns udvikling hele tiden tilgodeses.

Skal du til at skrive dit barn op til børnehave, og bor du i Birkerød, skal du helt sikkert lægge vejen forbi Fredsholm!

3
0
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Børnehaven Fredsholm til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Børnehaven Fredsholm det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.