Børnehave, Birkerød
En enestående Idrætsbørnehave, med et fantastisk engageret og altid glad personale. Personalet er meget stabilt, og har i snart 1,5 år endnu ikke oplevet nogle vikarer i huset - der har ikke været behov for det!
Vi havde ikke brug for nogen indkøring, vores søn faldt bare på plads med det samme.
Dette er en børnehave som virkelig forstår at rumme børnene, og altid tage sig god tid til det barnet har behov for.
En børnehave som planlægger fantastiske aktiviteter: Børnenes favorit er Discofesten, lækker påskefrokost (uden forældre) med dejlige og sjove traditioner, tur til Ishøj teater, overnatning i børnehaven, Sommerfest, Lanternefest mm. Og så de daglige aktiviteter fyldt med bevægelse og sjov: Leg i skoven, naturskolen, ugentligt besøg i Søndervangshallen mm, selv samling om formiddagen er der fokus på at børnene bruger sin krop.
Den kan kun få 10 stjerner og vil til hver en tid sende mine evt. kommende børn ned til det fantasiske personale og dejlige børnehave.
Vores yngste datter startede i børnehaven for 4 måneder siden. Der var stort set ikke behov for nogen indkøringsperiode, hun var hurtigt meget tryg. Vi tror, at det skyldes den meget positive og opmærksomme måde, som hun er blevet mødt af personalet. Der er generelt en rigtig god stemning i "huset" som smitter af på børnene, som er søde og gode til at tage imod "de små".
Vi synes også, at det er godt at man i børnehaven er meget opmærksomme på bevægelse samt at bruge naturen.
Vi kan kun give 10 stjerner til denne institution.
En helt igennem fantastisk børnehave, med det dejligste og mest engagerede, personale man kan tænke sig.
At den ovenikøbet er en idrætscertificeret børnehave, er bare lige til at give en 11. stjerne oven i hatten. ;-)
Vores samligningsgrundlag er to andre børnehaver i omegnen, og ingen af disse når Keilstruplund til sokkeholderne.
Håber at mange andre vil få samme fantastiske oplevelse af at have børn i Keilstruplund, som vi har haft.
En helt igennem fantastisk dejlig børnehave. Atmosfæren ånder af sammenhold mellem voksne og børn og på tværs af rød, blå og gul stue med plads til alle. Idrætten er i højsædet og som mor til to aktive drenge, så sætter jeg stor pris på de næsten daglige udflugter med frisk luft, sport, oplevelser mv. Der er højt til loftet og en utrolig hjertevarme, hvor der altid er tid til at blive hørt og set både for store og små såvel som forældre. Der er skabt en tryg og glad hverdag for vores børn og pædagogerne kan i den grad være stolte af, at have skabt Rudersdals bedste institution - tror ikke de findes bedre.
Vi flyttede til Birkerød for et halvt år siden, og øverst på listen stod at finde en rigtig god børnehave til min datter. Vi fik anbefalet Kejlstruplund fra mange forskellige sider allerede inden vi flyttede, og den lever til fulde op til forventningerne! Et fantastisk sted at starte for min datter hvor institutionen i en omskiftelig tid med at vænne sig til nyt hus og nye omgivelser hurtigt blev det faste og varme holdepunkt. Vi oplever en børnehave med stor fleksibilitet, overskud og fokus på børnene og deres behov - En børnehave, der er ledet med utrolig professionalisme og overskud, og pædagoer der har en vision og en lyst til deres arbejde. Den hjertevarme og det overskud børnene bliver mødt med om morgenen er utrolig og man føler virkelig de bliver mødt hvor de er som individer. Vi kan kun give Kejlstruplund vores bedste anbefalinger.
Lisbeth og Jesper Kamstrup-Holm
Helt enestående børnehave med et fantastiske personale, der er utrolig engagerede i børnene og deres familier og desuden er både meget energiske og visionære. Der er altid overskud til at arrangere ture ud af huset, aktiviteter i huset og mange hyggelige traditioner. Faciliteterne inde og ude er gode, børnene trives, og der altid er en rigtig god stemning i institutionen. Der er altid tid til at tage ordentlig afsked om morgenen, og de ansatte er gode til at skabe tryghed.
Det var med spænding at vi startede vores datter i en dansk børnehave. Hun havde inden da gået 2 år i en Australsk børnehave og var ked af at skulle rejse fra sine venner. Men Kejlstruplund har været en succes for hende! De har formået at vende en lille genert pige til et udadvendt snakkende vandfald. Vores datter er altid glad og positiv når hun bliver hentet fra Kejlstruplund og har mange gode historier fra dagens aktiviteter at fortælle om. Med Kejlstruplund får man en rar fornemmelse af at være blevet en del af en familie.
Vores datter har nu gået i børnehaven i 2 år. Det er en børnehave, hvor tingene fungerer. Dette skyldes en dygtig leder samt et stabilt, kompetent og engageret personale. Alle bidrager til at hverdagen for børnene bliver tryg, lærerig og ikke mindst sjov. De er gode til at give børnene oplevelser udenfor matriklen. Indenfor de sidste to uger har de været i hhv. Kongenshave for at se teater og på Frilandsmuseet. Den skønne beliggenhed tæt ved Rude skov bliver udnyttet året rundt. Børnehaven er med til at lære vores datter, hvordan hun skaber gode relationer til andre børn, bl.a. med begrebet "Bamseven".
Til januar starter vores søn i børnehaven Keilstruplund. Han skal selvfølgelig også have mulighed for at opleve lanternefest, discofest, sommerfest, teaterture, biografture, skovture etc., men ikke mindst skal han opleve en tryg og stabil hverdag.
Efter at have gjort os bitre erfaringer med to af kommunens andre børnehaver kom vores yngste i Keilstruplund. Han startede for knap 2 år siden. Pædagog-personalet er fantastisk kompetent og engageret - medhjælperne ligeså. Børnene er tit på tur, og der er ofte hyggelige fællesarrangementer for børn og forældre.
Hvor vi i de to andre børnehaver måtte hive og slide i både personale og kommune for at trække dem bare lidt i den rigtige retning, så kan vi nu bare nyde alle de dejlige og gode ting der sker for børnene.
Det er som om at personalet i nogle institutioner kun kommer for at få deres løn, hvor vi nu dagligt møder et personale som man kan se elsker deres arbejde.
Den mest fantastiske børnehave. Man mærker straks den kærlighed og omsorg der er børn og voksne imellem i børnehaven så snart man træder ind af døren som ny forældre i børnehaven. Min søn havde gået i 3 forskellige børnehaver inden han kom til Keilstruplund. Aldrig har jeg oplevet den glæde hos pædagoger for blot at komme på arbejde efter sommerferien, som jeg oplevede i Keilstruplund. Det må da sige alt. :-)
Verdens bedste børnehave... Intet mindre. Efter 3 fantastiske år med vores datter i Keilstruplund, er der kun rosende ord. Fantastisk personale som man ikke er i tvivl elsker det de laver. Gode og sunde fysiske rammer i ældre men godt vedligeholdte bygninger. Der er meget lidt sygdom blandt både børn og personale. Hvilket vi mener kan tilskrives, godt indeklima, godt arbejdsmiljø og tilpas størelse på børnegruppen (3x20). Over året er der mange hyggelige fælles arangamenter som næsten alle støtter op om. Vi kan kun anbefale børnehaven til andre da det har været en skøn og udviklende tid for vores datter.
Det er en fantastisk børnehave, hvor børn og voksne har det rart og sjovt sammen under trygge rammer. Personalet er utrolig engageret i hvert enkelt barn, skaber gode oplevelser og legerelationer for alle. De tager også ofte børnene ud på spændende ture i skoven, teater, Kgs. have, klatrer m.m. Fester og overnatning er også årlige tilbagevendende begivenheder, som alle børnene glæder sig meget til. Livsglæde, leg og sjov og en stor portion hjertevarme, det er hvad børnene får masser af hver dag. De voksne går heller ikke af vejen for at synge en CD ind med alle børn, rapelle med de store, svømme hver uge med de store, tage på pigeture til f.eks. Barbie museum, og på drengeture til Vedbæk og hilse på fodboldlandsholdet m.m. Med andre ord. Jeg har kun ros, ros og meget mere ros til denne fantastiske børnehave, hvor 2 af vore børn har været så heldige at gå. Masser af frisk luft, god mad og ordnede forhold er selvfølgelig også en del af hverdagen, ligesom man som forældre altid oplever overskud hos personalet til en lille snak, hvis det er nødvendigt. Der er ikke noget værste ved denne børnehave, kun at børnene næsten ikke kan undvære den når de har fri.
Vi har i 10 år haft vores daglige gang i Kejlstruplund Børnehave. Det er nu 1 år siden, at vores sidste barn startede i skole, og vi savner fortsat den dejlige atmosfære i børnehaven. Vi skrev følgende brev til børnehaven ved afskeden sidste år - hvert et ord er ment!
I dag er det så den sidste dag, og derfor en god anledning til at sige jer alle tak for 10 rigtig gode år.
I er alle med til at gøre Kejlstruplund Børnehave til en
attraktiv børnehave, som er kendetegnet ved stabilitet,
tryghed, masser af gode traditioner – men også fornyelse,
hvilket bl.a. udmøntede sig sidste år i dannelse af
en storbørnsgruppe, som vi synes har været en fantastisk
god idé.
Vi tror ikke, at det er tilfældigt, at alle vore 3 børn har knyttet nogle meget tætte venskaber i børnehaven, som fortsat består og helt sikkert også vil gøre det fremover. I er alle med til at gøre vore børn til hele mennesker med gode sociale værdier.
En stor tak for det til jer alle – vi vil komme til at savne jer.
Vil du have pædagogisk kvalitet såsom; Pædagoger der vil dit barn. Pædagoger som er lydhør overfor forældres forslag og evt. bekymringer. Pædagoger som er super glade for deres arbejdsplads, hvilket bl.a. bevirker at der er en dejlig glad og behagelig atmosfære for børn, personale og forældre. Pædagoger som trodser vind og vejr og tager afsted på ture ud af huset. Der er ingen tvivl - her får dit barn og din familie kvalitet! Kan på mit barns og egne vegne varmt anbefale Keilstruplund Børnehave.
En super dejlig børnehave! Rigtig søde og kompetente pædagoger der med masser af glæde og gode pædagogiske evner sørge for at børnene har det godt. De er gode til at arrangerer div. turer mv for børnene og sørge for at de får en masse gode oplevelser sammenholdt med at der stadig er en sturktureret hverdag. Som forældre har man det dejligt med at aflevere sit barn og jeg kan kun anbefale dennee børnehave.
Helt og aldeles fantastik børnehave. Det er der flere grunde til, men personalet er simpelthen toppen. Søde, engagerede, omsorgsfulde og meget stabile. Det er vigtigt for os at vores barn kommer til trygge og faste rammer og det må man sige at der er.
Man mærker den dejlige atmosfære med det samme man kommer i huset. Og så er der fra pædagogernes side altid overskud til at tale med både børnene og os der henter og bringer. Kan varmt anbefales. :o)
Vi kunne ikke have valgt en bedre børnehave - mange aktiviteter både inden for og uden for huset, super godt og motiveret personale, der altid har tid til at tage i mod og sende afsted med en historie om dagen, der gik. Har aldrig prøvet at aflevere en barn, der var ked af at skulle i børnehave i Keilstruplund. :)
Keilstuplund er en børnehave, hvor fagligheden, engagementet og humøret blandt personalet er meget høj. De "ser" det enkelte barn og holder af dem. Man kan mærke den gode stemning fra man træder ind af døren. Der er meget lidt personale udskiftning blandt pædagogerne, hvilket i dette tilfælde illustrere, hvor godt personale gruppen har det sammen. Dette sammenhold har en positiv afsmittende effekt på både børn og forældregruppe. Vores den yngste skal bestemt også i Keilstruplund.
Da min datter var 3½ flyttede vi til Birkerød og fik plads på Keilstuplund (efter eget ønske).
Vi fik en lidt kaotisk start (der var opbygning i begyndelsen af januar og min datters stue var lukket) men der var altid hygge for børnene og en pædagog eller medhjælper til at give omsorg.
Personalet er engageret og hjælpsomt og er er mange aktiviteter for børnene. Bl.a har der været discofest, biograf/teater ture, ture i naturen, påskefest og overnatning i børnehaven.
Jeg er glad for børnehaven, min datter trives og jeg vil gerne anbefale Keilstruplund til andre forældre.
Jeg har og har haft børn i Keilstruplund Børnehave de sidste to år og er generelt meget tilfreds, idet jeg altid afleverer og henter glade børn. Der er et fantastisk positivt, stabilt og kreativt personale. Vi har været meget begejstrede for at have barn i storbørnsgruppen, gul stue, det sidste år inden skolestart. Det gav mulighed for at udfordre dem på en rigtig god måde med alt fra svømning, cykeltur, skovdage og kreative aktiviteter.
De tillader børnene at være børn, de er accepteret 100% som selvstændige individer. De bliver dagligt udfordret og opmundret til at udvide deres horisont, de er mindst én gang ugentligt på tur meget ofte mere. De er hele tiden igang med nye projekter, nogen store andre små, men dagene bliver aldrig ensformige og kedelige. Samtidig lærer børnene at omgås hinanden på en god og ærlig måde med respekt for hinanden og deres forskelligheder. Ydermere møder man et fantastisk team af søde, rare, nærværende og engagerede pædagoger og medhjælpere som virkelig gider deres arbejde, børnene og hinanden og som ikke kun møder op for at sidde og drikke kaffe hele dagen - hele huset summer af liv, glæde og positivitet. En super god børnehave og bestemt anbefalelsesværdig!
Børnehaven ligger tæt på skoven og byens legepladser og bliver brugt flittigt af alle stuerne. Huset og legepladsen er nyistandsat, med fodboldbane, cykelbane, rutchebane, gynger og bålplads mm.
Pædagogerne har alle været der i mange år og er meget engagerede i børnene. Medhjælperne er både drenge og piger så der er rigeligt med akitviteter for alle børnene. Det er en fantastisk børnehave!!
Min dreng har gået 3 år i Keilstruplund - og det har været en fantastisk oplevelse. Det er en flok engagerede pædagoger, der er fantastisk gode til at se børnenes behov og aldrig ligger på den lade side med at arrangere udflugter i skoven, på Glyptoteket eller noget helt treje. Jeg har anbefalet Keilstruplund til alle jeg kender, og ville ikke tøve med at vælge Keilstruplund igen.
Børnene er i centrum, og der er en fantastisk arbejdsglæde blandt de voksne, så aktiviteter, ture og nye ideer igangsættes med stor smittende entusiasme. Tænk at kunne cykle med en flok 5 årige gennem skoven - tænk at prioritere at de store kan komme til svømnning hver fredag!
Der er en stor frihed for børnene og generelt er alle "døre åbne". Der er ingen regler "for reglernes skyld", men en masse gode principper om, hvordan man skal være og opføre sig sammen.
Et barn der nu gennem 3½ år, hver morgen har hoppet glad gennem lågen må være en høj karakter værdig. ; )
Min datter siger: "Det' verdens bedste!" og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Vi har nu haft 2 børn i Kejlstruplund børnehave, og er ikke i tvivl. Det er en fantastisk pædagog gruppe, der supplerer hinanden på bedste vis, og de formår altid at have nogle rigtig engagerede unge pædagogmedhjælpere, som gerne kommer på besøg, igen og igen. :-)
Det er den bedste start på barnets institutions/skole liv - vi giver "10" ud af 10!
Da jeg dagligt afleverer og henter mit barnebarn, har jeg det indtryk at Keilstruplund er en rigtig dejlig børnehave. Personalet er altid venlige og imødekommende og engagerede i forhold til børnene. Fra tidlig morgen oplever man glade børn i fuld aktivitet og der er mange tilbud til dem både ude og inde.
Vi føler os meget heldige, for både vores datter og søn har gået i Keilstruplund Børnehave - verdens bedste børnehave. Her er en ganske særlig stemning, hvor alle viser omsorg for hinanden og vil hinanden. Pædagoger og pædagogmedhjælpere er ikke bare fagligt dygtige: De er også dejlige, kærlige, omsorgsfulde, engagerede og iderige mennesker. Det er en børnehave med engagement - både fra personalets og fra forældrenes side. Noget, som smitter af på vores børn og som giver den helt særlige, varme stemning i børnehaven. Det er med stor glæde, at vi giver Keilstruplund Børnehave vores varmeste anbefaling.
Det er en helt fantastisk børnehave. Personalet er nærværende, engagerede og dygtige i deres samvær med børnene. De hjælper dem tydeligt til sund udvikling af deres selvstændighed og i deres sociale kompetencer. Desuden har børnehaven en evne til at få ansat verdens dejligste medhjælpere, nogle helt utrolig søde unge mennesker (ofte mænd) som efter gymnasietiden trænger til et år med meningsfyldt arbejde. De løfter opgaven med varme og forstand og tilfører børnehaven endnu mere sjov og liv.
Gør dig selv og dit barn en tjeneste og vælg denne børnehave, hvis du bor i Birkerød.
Som tilflytter til kommunen og uden præferencer til personale eller andres holdninger, har det været fantastisk at komme til en børnehave, hvor personalet emmer af overskud, hjerterum og i den grad lyst til at gøre hverdagen for børnene både spændende, fysisk udfordrende og meget varieret. Her er god og tæt dialog mellem forældre og institution og altid plads til både alvorlige samtaler og sjove bemærkninger. Kan kun give de varmeste anbefalinger.
Del dine oplevelser og erfaringer med Børnehaven Keilstruplund til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Børnehaven Keilstruplund det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.