Ane Johanne

#1
Ane Johanne
1 bedømmelse
18.11.2009

Fullrate har desværre ansat mennesker uden sans for deres jobindhold til at varetage kontakten til deres kunder.

Jeg har været igennem et helt absurd forløb, hvor helt simple spørgsmål er besvaret i dårligt dansk og i så mangelfuld grad, at jeg har måtte opsige mit abonnement. Der er bare den hage ved det, at kundeservicemedarbejderne reagerer med at tage kritik personligt og ikke får sendt den nødvendige bekræftelse på opsigelsen. Så nu har jeg en kamp for at opsige abonnementet - Man kan selvfølgelig også bare spille dum, for at undgå at miste kunder, eller?

En medarbejder [..] skriver fx: "Dit abonnement er opsagt og datoen er ikke gået uændret hen af denne situation som er opstået". Senere bruger han en vending som: "Jeg har gennemgået diverse oplysninger og kan bekræfte at den mail som du menes ikke at have fået svar på..." (datoen for min opsigelse er åbenbart hemmelig, han har tydeligt heller ikke forstået at jeg har andet end mobilt bredbånd).

Jeg er blevet belært af nu to medarbejdere, at min email indeholder www. De forstår derfor ikke min utilfredshed med, at jeg ikke har modtaget noget svar på min oprindelige opsigelse af mobilt bredbånd. Jeg ved ikke hvor de får www. fra, men at påstå at det er (dumme) mig der har uret, virker ærligt talt noget malplaceret, når nu min email aldrig har indeholdt www.

Sagen er, at det hele er så sjusket, at jeg ikke fik svar på venlig forespørgsel om at opsige et mobilt bredbånd, mens jeg egentlig ikke havde planer om at opsige hverken internet eller ip-telefoni. Men så langt rakte kundeservices evner ikke. Ej heller at oplyse hvorledes jeg skulle opgive et nyt kreditkort. Jeg fik i første omgang besked om at "sende dem". Da jeg gjorde opmærksom på at jeg ingen intentioner havde i den retning, bad de mig ringe og oplyse det. Senere kunne jeg selv finde frem til, at de kunne indtastes online på deres eget system. Men det vidste kundeservice så ikke..

Det er helt ekstremt og jeg må på det kraftigste advare i mod nogen form for engagement med "firmaet". Ja, for det virker mere som en børnehave..