Anette L.
Fik tilbud på udskiftning af 2 radiatorer og termostater. Accepterede tilbuddet men fik derefter at vide at der pga. forventet støj i rørene skulle sættes en differenstrykudligner op i kælderen, hvilket kostede 3500 kr. ekstra. Jeg bad selv om at få skiftet en ekstra radiator på regning. Jeg får en uge efter arbejdets udførelse en faktura med 3 dages betalingsfrist i stedet for 10 dage og som er en del højere end forventet og tilbuddet fremgår ikke af faktura, men det er en overslagsfaktura. Efter egen fratrækning af tilbudspris og pris for trykudligner blev pris for udskiftning af en radiator næsten lige så dyr som udskiftning af 2, som endda indeholdt røromlægning i krybekælder og nedtagning/opsætning med en uges mellemrum. Han ville ikke forholde sig til tilbuddet da den ikke betød noget da han jo KUN havde skrevet det reelle time- og materiale-forbrug på faktura. Dette er ikke lovligt. Desuden er hans materiale-priser også langt højere end dem, jeg som privatperson, kan købe tilsvarende kvalitetsprodukter for på nettet.
Han var meget afvisende i telefonen da jeg forsøgte at tale med ham og han lagde til sidst på. Han ville ikke sende ny faktura hvoraf tilbuddet fremgik og hvad ekstraarbejderne så kostede.
Der ud over virkede alle de "gamle" radiatorer ikke i 2 dage (dem med dagsfrost).