Anna B.
Begge mine børn har gået i Strandkvaterets Børnehave for nogle år siden - nu er de store skolebørn i 3. og 5. klasse. Man kan virkelig mærke, hvordan børnehaven har rustet dem til skolelivet. De læner sig op af de gode værdier, de har med i rygsækken fra tiden i børnehaven, hvor de har lært at være omsorgsfulde, ordentlige, hjælpsomme, rummelige, ansvarsfulde og inkluderende. Børnehavens tydelige regler og normer, har gjort, at de er trygge og nysgerrige den dag i dag. Man finder ikke et mere nærværende, kærligt og omsorgsfuldt sted til sit børnehavebarn end denne perle, hvor faglighed og et brændende engagement går hånd i hånd. Lederen er den mest fantastiske, tydelige og dygtige leder, som ud over kontortid også fungerer som pædagog. Vil du have livsduelige børn, der har gode forudsætninger for at trives fremadrettet, så skal du vælge Strandkvarterets Børnehave.
Strandkvarterets Børnehave er noget for sig. En lille perle, hvor man lykkeligt afleverer sit barn hver dag. "Huset" emmer af kærlighed, nærvær, autencitet, rummelighed, omsorg og høj faglighed - og så er der ofte 5-6 (fantastiske!) voksne til 20 børn - og lederen er også på gulvet. Noget af en kontrast til de kæmpe store og mere upersonlige institutioner, hvor man kun kender lederen af udseende. I børnehaven arbejder de meget omkring emnerne venskab, respekt og venlighed. De holder børnemøde hver dag, hvor de synger sange, sanglege og snakker om emner, der optager børnene. Desuden er hverdagen fyldt med musik, da flere af pædagogerne spiller guitar. Børnene bliver set og hørt, lærer sociale kompetencer og udvikler sig på den bedst tænkelige måde. Det er ikke kun dejligt at være barn i Strandkvarterets Bh. Også som forældre bliver man mødt med interesse, respekt, kompetent sparring og samarbejde om barnet. At institutionen ikke har madordning og legeplads lyder umiddelbart besværligt - men det betyder rent faktisk, at børnene kommer på dejlige ture i al slags vejr, og at de spiser mad, de kan lide. Vi flyttede vores sensitive søn fra en stor institution, hvor han ikke trivedes til Strandkvarterets Bh - og her 6 måneder senere, er han blomstret gevaldigt op. Mine varmeste anbefalinger.