Charlotte Stensgaard
Jeg har læst nedenstående beskrivelser og er fuldstændig rystet over indlægget. Min søn har nu været i Midtbyens børnehus i snart 3 år, og det har været fantastiske år. Vi er så enormt glade for huset, og for husets ledelse og personale. Personalet er fagligt kompetente og dygtige, og samtidig er de det man godt kan kalde "gode mennesker", dvs. de kan godt lide børnene, og der er fokus på, at der plads til forskelligheder. Vores søn er meget aktiv og fuld af krudt og energi, og det har de anerkendt, som værende dejligt og fundet plads til. Jeg forstår ikke kritikken af manglende ture og aktiviteter. Vores søn går til svømning, og i før-skole gruppe, og derudover er der løbende ture forskellige steder hen f.eks. til en bondegård eller ud i traffikken, hvor man har lært at færdes i trafikken. Så drop "børn fængsel", sikke noget sludder. Vi har ikke flere børn, der skal i børnehave, men hvis vi havde det, skulle de med 100% sikkerhed i Midtbyens børnehus.