Børnehave, Kolding
Jeg har læst nedenstående beskrivelser og er fuldstændig rystet over indlægget. Min søn har nu været i Midtbyens børnehus i snart 3 år, og det har været fantastiske år. Vi er så enormt glade for huset, og for husets ledelse og personale. Personalet er fagligt kompetente og dygtige, og samtidig er de det man godt kan kalde "gode mennesker", dvs. de kan godt lide børnene, og der er fokus på, at der plads til forskelligheder. Vores søn er meget aktiv og fuld af krudt og energi, og det har de anerkendt, som værende dejligt og fundet plads til. Jeg forstår ikke kritikken af manglende ture og aktiviteter. Vores søn går til svømning, og i før-skole gruppe, og derudover er der løbende ture forskellige steder hen f.eks. til en bondegård eller ud i traffikken, hvor man har lært at færdes i trafikken. Så drop "børn fængsel", sikke noget sludder. Vi har ikke flere børn, der skal i børnehave, men hvis vi havde det, skulle de med 100% sikkerhed i Midtbyens børnehus.
Jeg har en helt anden opfattelse af Midtbyens børnehave. Jeg har selv et barn på orange stue, og vi har været MEGET glade for at være der. De er omsorgsfulde og nærværende. Den forgående beskrivelse kan jeg kun genkende ved at kommunen sparer så meget på institutionerne så JA det går ud over fagligheden og omsorgen især ved sygemeldinger. Jeg har en følelse af at de gør det så godt de kan, under svære omstændigheder. Jeg vil dog give ret i at pædagogfaget er meget sygdomsramt, og at man godt fra institutionernes side generelt kunne gøre en indsats på trivsel og sygdom.
Min bedømmelse vedrører Orange Stue, der i mit barns tid i børnehaven har været voldsomt præget af sygemeldinger, manglende ture ud af huset, manglende forældremøder, manglende samarbejde med forældre, stor udskiftning blandt personalet og generel forvirring og passivitet fra personalets side. De andre stuer i børnehaven ser ud til at fungere, men lige netop denne stue har været en stor udfordring for børnene såvel som forældrene. De ugentlige turdage har udmøntet sig i 2 årlige udflugter på trods af beliggenheden ved både by og grønne områder. Renlighedstræning har ikke været på pædagogernes program, rent faktisk har intet været på pædagogernes program, da det på denne stue udelukkende har været pædagogmedhjælperne, der har været sammen med børnene. Det skiftende uddannede personale synes at være så højtuddannet, at det ikke forventes at passe børn, men blot - med den tillærte og anerkendende attitude - at lade stå til og bedømme de stakkels børn, der skiftevis er kategoriserede og diagnosticerede som værende tilbagestående mht sociale kompetencer. Mit ønske om forbedring, aktiv indsats fra personalets side samt ikke mindst samarbejde med forældrene (da stuen af indlysende årsager ikke afholder fælles forældremøder) er alle mødt med anerkendende passivitet og træk på skuldrene. Denne stue ser begrænsninger frem for muligheder, og jeg vil advare kraftigt mod at havne deri. Min kritik, som jeg deler med de øvrige forældre er fejet af bordet med henvisning til, at jeg er den eneste, der er utilfreds. Det er på ingen måde korrekt - størstedelen af de øvrige forældre deler min opfattelse, og de har også klaget til ledelsen uden nogen form for effekt. Jeg er overbevist om, at børnehavens modvilje mod at have forældrene samlet, stammer fra, at de er bekymrede for, hvilke informationer, der kunne komme frem ved sådan et træf. Det er nu for sent at flytte mit barn, men jeg ville ønske, at jeg i stedet for at have brugt 3 år på at forsøge at sætte strøm til et meget udmattet personale, havde fået ham flyttet til en kompetent børnehave, der rent faktisk er sammen med børnene. Jeg håber blot, at disse 3 år i "Midtbyens Børnefængsel" ikke giver ham ar på sjælen, og at han vil skønne på overgangen til skolelivet, hvor han forhåbentlig vil blive mødt af rigtige mennesker i stedet for en anerkendende mur.
Del dine oplevelser og erfaringer med Midtbyens Børnehus til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Midtbyens Børnehus det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.