Sussi Reerslev

Min bedømmelse vedrører Orange Stue, der i mit barns tid i børnehaven har været voldsomt præget af sygemeldinger, manglende ture ud af huset, manglende forældremøder, manglende samarbejde med forældre, stor udskiftning blandt personalet og generel forvirring og passivitet fra personalets side. De andre stuer i børnehaven ser ud til at fungere, men lige netop denne stue har været en stor udfordring for børnene såvel som forældrene. De ugentlige turdage har udmøntet sig i 2 årlige udflugter på trods af beliggenheden ved både by og grønne områder. Renlighedstræning har ikke været på pædagogernes program, rent faktisk har intet været på pædagogernes program, da det på denne stue udelukkende har været pædagogmedhjælperne, der har været sammen med børnene. Det skiftende uddannede personale synes at være så højtuddannet, at det ikke forventes at passe børn, men blot - med den tillærte og anerkendende attitude - at lade stå til og bedømme de stakkels børn, der skiftevis er kategoriserede og diagnosticerede som værende tilbagestående mht sociale kompetencer. Mit ønske om forbedring, aktiv indsats fra personalets side samt ikke mindst samarbejde med forældrene (da stuen af indlysende årsager ikke afholder fælles forældremøder) er alle mødt med anerkendende passivitet og træk på skuldrene. Denne stue ser begrænsninger frem for muligheder, og jeg vil advare kraftigt mod at havne deri. Min kritik, som jeg deler med de øvrige forældre er fejet af bordet med henvisning til, at jeg er den eneste, der er utilfreds. Det er på ingen måde korrekt - størstedelen af de øvrige forældre deler min opfattelse, og de har også klaget til ledelsen uden nogen form for effekt. Jeg er overbevist om, at børnehavens modvilje mod at have forældrene samlet, stammer fra, at de er bekymrede for, hvilke informationer, der kunne komme frem ved sådan et træf. Det er nu for sent at flytte mit barn, men jeg ville ønske, at jeg i stedet for at have brugt 3 år på at forsøge at sætte strøm til et meget udmattet personale, havde fået ham flyttet til en kompetent børnehave, der rent faktisk er sammen med børnene. Jeg håber blot, at disse 3 år i "Midtbyens Børnefængsel" ikke giver ham ar på sjælen, og at han vil skønne på overgangen til skolelivet, hvor han forhåbentlig vil blive mødt af rigtige mennesker i stedet for en anerkendende mur.