Erik J.

#1
Erik J.
1 bedømmelse
03.03.2012

Restaurant "Spisehuset Kniv & Gaffel", som det rigtigt hedder, er ikke bare et eksempel på at man kan nå langt ved at servere uprætentiøs solid mad til rimelige priser, men også et eksempel på hvordan personalet [..] kan kreere en stemning som giver én lyst til både at blive hængende og også komme igen.

Vores personlige erfaring var ved nytår hvor vi skulle hente mad ud af huset til en ven som lå på Ålborg sygehus. Da maden var klar var det ikke til at få en taxa. I mens vi ventede gav [Restaurant Kniv & Gaffel] fadøl til os på husets regning, og da vi havde ventet et stykke tid, [..] kørte personalet os til hospitalet i restaurantens varevogn.

Det er bare ét eksempel på den hjertevarme der er at finde hos denne lille perle af et spisehus. Kom for maden. Kom for de rimelige priser. Men ikke mindst så kom for den hyggelige stemning og imødekommenhed.

Det er stedet min kone og jeg spiser når vi besøger Aalborg, og vi er endnu ikke blevet skuffede. Det kan så varmt anbefales.

-Erik & Sandie (KBH)