Erik M.
Første gang jeg henvendte mig, forsøgte jeg at bestille tid til en konsultation pr. telefon. Det viste sig umuligt. Der var konstant optaget.
Der blev dog henvist til et andet nummer, hvis man havde brug for lægehjælp med det samme.
Så forsøgte jeg mig på nettet. Det gik bedre, men det kræver at man er fortrolig med at bruge selvbetjeningsfaciliteter på nettet.
Jeg kunne dog først finde en ledig tid til en konsultation ca. 14 dage senere. Det kom bag på mig, da det er en praksis der har åbent for tilgang af nye patienter.
Lægen var kun forsinket i ca. 5 minutter, da jeg mødte op til konsultationen på det bestilte tidspunkt.
Selve konsultationen - og en efterfølgende konsultation - forløb begge til min fulde tilfredshed. Tonen var uformel hos den læge jeg talte med. Vi talte godt sammen.
Jeg gik ind i butikken for at købe noget. Medarbejderen var optaget af at ekspedere en anden kunde og ignorerede mig tilsyneladende totalt. Det var åbenbart en ekspedition der krævede en del tid. Alligevel blev der ikke tilkaldt nogen anden medarbejder til at ekspedere mig, selv om der på et tidspunkt var en anden medarbejder i butikken.
Jeg valgte at forlade butikken uden at købe noget. Jeg følte mig bestemt ikke velkommen.
Jeg indleverede min cykel og aftalte med medarbejderen at de skulle lappe den. Han fik mit telefonnummer.
Da jeg kom igen for at hente cyklen, fik jeg at vide at de havde været nødt til at skifte slangen.
Og så blev prisen væsentligt højere.
Det er muligt at de har ret, men så burde de have ringet til mig og spurgt om jeg ville have den skiftet, inden de foretog sig noget.
Jeg betalte det krævede beløb, men jeg kommer ikke igen en anden gang.