Gerda Sørensen
Så har vi fået vores erstatningsmiddag. Det var en helt anden oplevelse. Der var dækket et fint bord, og der manglede ikke noget. Ejeren kom selv og serverede maden. Han startede med at fortælle, hvad vi skulle have. Vi var 2 voksne og 3 børn afsted. Vi voksne fik hver en portion super lækre blåmuslinger. Det smagte fantastisk. Børnene fik en fin rejecocktail men brød til. Til hovedret fik vi braiseret kalvekød, kartoffelbåde, bagte(tror jeg)gulerødder og bearnaise sauce. Det smagte også fantastisk godt. Til dessert syntes vi, at han sagde, at vi skulle have pandekager, men det fik vi altså ikke. Vi fik vanilleis med chokoladesauce. Jeg synes dog, at det er en mindre detaljer, når man tager i betragtning, at jeg jo reelt set kun har betalt 395 kr for mad til 2 personer, hvor jeg ikke var tilfreds, men derefter får 3 retter til 5 personer som kompensation. Som jeg skriver i starten, var det bare en hel anden oplevelse den her gang.
Jeg er blevet ringet op af ejeren i dag, og han beklagede den dårlige oplevelse og tilbød en erstatningsmiddag. Jeg var dernede med en veninde første gang, men da jeg sagde, at jeg så ville tage min kæreste med denne gang, sagde han, at hvis jeg havde børn måtte jeg meget gerne tage dem med også. Så på søndag står der et bord til 5 og venter på os. Jeg kunne også have fået pengene tilbage i stedet for, hvis jeg ville det. Det bliver forhåbentlig en helt anden oplevelse, og jeg kan skrive en meget bedre anmeldelse.
Jeg havde købt et værdibevis til følgende retter til 2 personer på downtown.dk:
I får, og hold nu fast, torsk i hvidvin m. kapers beurre blanc, grillet kylling på spid, røde ris m. salvie, æbler og mandler samt mandelsennep og rosmarinconfiteret lammeskank i sauce af øl og æbler. Til mellemret serveres der røget svinemørbrad, byg, valnødder og abrikoser og til hovedret kan i vælge mellem langtidsstegt okse i salsament, braiserede rodfrugter i blåbærsirup og groft middelalderbrød eller hvidvinsdampede blåmuslinger m. ristet bacon, persille og gulerødder. Og som om det ikke skulle være nok, får I også aniskaramelliserede figner, afdryppet tykmælk med twist af vanilje og honning og et glas lavendelsaft.
1. ret var fin nok, det samme med 2. ret, omend risene var ret hårde. Til svinemørbraden (tror jeg) var der noget porre med. Det var så sejt, at jeg ikke engang kunne skære det over. Til hovedret skulle man jo kunne vælge mellem 2 retter. Vi fik ikke noget valg, der kom bare den ret med oksekød, men der var intet brød.
Desserten var muligvis afdryppet tykmælk, det skal jeg ikke kunne sige. Det var i hvert fald en form for vanillieis, men der var ikke noget lavendelsaft til.
Da vi kom fik vi et bord, og det var helt fint. Der kom så hurtigt en tjener og satte en kande vand på bordet. Der kom ikke noget menukort eller noget, så vi kunne vælge drikkevarer. Ikke så lang tid efter kom den første ret, og vi bad så om vandglas, hvilket vi fik. Det havde vi nemlig ikke fået samtidig med vandet. Da vi var færdige med første ret, kom en tjener og hentede tallerkenerne, og jeg spurgte, om vi måtte bestille drikkevarer. Det måtte vi selvfølgelig, og han beklagede. Vi fik dog ikke noget menukort. Der blev bare spurgt, hvad vi ville have. Vi valgte så bare 2 colaer. Colaerne kom, men uden tilhørende glas, så vi drak cola af de vinglas, der stod på bordet, for vi skulle ikke have vin alligevel. Lidt senere opdagede vi, at vi heller ikke havde fået servietter, så det bad jeg også om. Det var en rigtig hyggelig aften, men det var sgu ikke godt nok. Tjeneren holdt desuden rygepause ved indgangsdøren til restauranten. Det er der jo ikke nogen lov imod, men det er dog alligevel lidt sært. Da vi havde fået dessert, kom der en tjener og hentede vores tallerkener, og så sad vi så bare der. Vi havde ikke mere vand eller sodavand eller noget andet, så det ville have været en god idé, hvis tjeneren f.eks. havde spurgt, om vi ville have en kop kaffe. Det ville vi ikke, men så kunne vi jo sige nej tak, men at vi gerne ville have regningen. I stedet gik de to tjenere rundt og ordnede alle de andre tomme borde, da vi var de sidste i restauranten. De skal have, at nogle af retterne var meget gode, og at der ikke var nogen særlig ventetid imellem dem. Vores oplevelse var, at de godt kunne lave mad, men at det ikke var i nærheden af at være gourmet. Mad bliver ikke gourmet af, at man anretter det i forme på kæmpestore tallerkener.