Gunnar Birkholm
#1
13.07.2011
Efter at min søn og jeg lige er hjemkommet fra Kusadasi, så lige et par ord om Scanway Beach Hotel. Har været der med min familie i 2010 og beskrivelserne svarer meget godt på tilstandene på det tidspunkt. Men har nu været med Tyrkieteksperten 2 gange på samme hotel i 2011, (maj og juli måned). Der er sket meget positivt på hotellet, bla. er der kommet en ny manager, stort set nyt personale, hvor bla. chefkokken gør en stor forskel. Der er nymalet og rengøringen og i det hele taget servicen er meget forbedret. Samtidig ligger hotellet i en perfekt afstand til byen, i et roligt kvarter med meget lidt støj fra trafikken. Kan varmt anbefales.