Hans Kjær
#1
10.04.2012
Er blevet porteret fra Telsome Privat til Skyline som mange andre her, og jeg har de samme oplevelser som dem. Skylines kundeservice er nærmest ikke eksisterende - emails besvares aldrig - men man kan dog være heldig en enkelt gang at komme igennem telefonisk til en supporter.
Men det værste er, at i de to måneder, jeg har været kunde hos Skyline, har der været 2 udfald på telefonen, hvor det har været umuligt at logge på serveren i adskillige dage. Den ene gang blev serverfejlen meddelt på siden med driftsstatus, men anden gang nævnes fejlen overhovedet ikke på driftsstatus, selvom fejlen strækker sig over flere dage. Mon Skyline helt har opgivet?
Så nu er jeg færdig med Skyline og bliver overflyttet til Fonet, som så mange anbefaler her.