Julie T.

#2
Julie T.
2 bedømmelser
09.01.2015
 
Jeg skrev denne anmeldelse for et stykke tid siden, og kan nu se, at den har fået vældig mange "tommelfingre nedad", som jeg kan læse mig til betyder "uenig". Det er vanskeligt for mig at se, hvordan man kan være uenig i det, jeg har skrevet. Vores søn blev glemt - det er fakta. Personalet opdagede ikke, at han manglede - det er også fakta.

Vi har meget svært ved at lægge hændelsen bag os og har under hele forløbet haft en oplevelse af, at institutionen havde meget travlt med at sikre, at det, der skete, ikke kom ud i offentligheden, så vuggestuens ry ikke blev skadet. At min anmeldelse får så mange "tommelfingre nedad", cementerer dette indtryk. Vi finder det vigtigt, at man som forældre, der overvejer den gule prik som institution til sit barn, har hændelsen med i sine overvejelser, og vi har derfor valgt at bedømme institutionen her på siden. At andre forældre har været/er glade for institutionen er glædeligt, men det ændrer ikke på, at institutionen i vores tilfælde har udsat os og vores søn for et stort svigt.

#1
Julie T.
2 bedømmelser
14.11.2014

Vældig populær vuggestue. Vi har desværre ikke så meget godt at sige om stedet, efter at vores søn blev glemt på en tur ud af huset. 4 voksne og 16 børn havde været på en nærliggende offentlig legeplads. Personalet går hjem med børnene, spiser frokost osv., uden at opdage, at de har glemt vores søn. Tre kvarter senere ringes institutionen op af en fra den pågældende legeplads, der spørger til, om de mon har glemt et barn...! Først der går det op for personalet, at de har efterladt ham alene i sandkassen på legepladsen.

Efterforløbet kompliceredes af, at den ansvarlige pædagog [..] - og i det hele taget tre ud af fem af det uddannede personale er i familie med hinanden [..].

Sagen har ingen konsekvenser haft, da institutionen er selvejende og kommunen derfor ikke har beslutningskompetence i relation til personaleforhold.