Lasse Boysen
Har lige været af sted til Kreta med Thomas Cook og dette var en meget negativ tur må jeg nok sige. For det første må jeg sige, at hvis man er voksen eller bare over 1,60 høj, så kan man se frem til en MEGET lang og sejlivet tur med Thomas Cook, da sæderne er placeret så tæt på hinanden, at det er umuligt at side i en normal stilling. I et "normalt fly er der gerne en sæde række per vindue, men hos Thomas Cook har de presset så mange sæde rækker ind, at der ca. er 1.5 sæde rækker per vindue, og dette giver jo selvfølgelig nogle problemer som man nok kan regne ud. Dels er der de komfortable ting som de små blæsere som er at finde over hver række i flyet. De er som bekendt lavet til at rækken med sæder er lige nede foran, men da man hos Thomas Cook har valgt at prioritere flere passagerer i deres fly, frem for sikkerhed og komfort, bevirker det at man IKKE sidder lige under blæseren og dermed IKKE får den ønskede svalende luft ned i hovedet, som ellers var tiltænk, da flyet blev lavet. Samme problem er der med de små lamper som også hænger i samme panel som blæserne. Da vi fløj hjem om natten var der mange som lå og sov, og jeg kunne med min "diskrete" sædelampe ikke undgå at forstyrre passageren foran med min lampe, da den sad placeret lige i mellem min række og hans række og faktisk lyste ham mere i hovedet end den gav lys til mig :S
Havde flyene ikke været så overproppet med sæder så havde den naturligvis siddet lige oven over mit hoved og derfor ikke udløst denne gene for min medpassager.
Nu er jeg forholdsvis høj (1,90), så jeg var selvfølgelig ekstra generet af at benpladsen var minimal. Jeg var ikke på nogen måde i stand til at sidde normalt i deres sæder. Mit ene ben måtte jeg have halvt over hos min sidemand (som så heldigvis var min mor i det her tilfælde) og det andet måtte, til stor gene for mig selv og kabinepersonalet, "ligge" ude på midtergangen. og folk der har prøvet at flyve, ved jo selv hvor travlt der er når kabinepersonalet skal servere mad og drikke. Så min tur gik med at dels slappe lidt af i mine ben og dels at presse det på plads med magt så personalet kunne komme forbi :(
Dog er det muligt at bestille sæder med ekstra benplads hos Thomas Cook, men der er kun et meget lille antal af dem så man skal være hurtig for at få dem og de koster ekstra.
Jeg kan heller ikke se hvorfor man hos Thomas Cook har valgt at diskriminere sine kunder på den måde, for jeg gætter da på at jeg ikke er den eneste i verden der har den højde jeg nu engang har, så mange andre må have samme problem som mig. Så folk af min størrelse er nødt til at investere ca. 180 kr. ekstra, for at kunne sidde, dels komfortabelt under flyveturen og dels sikkert, ved en eventuel katastrofe.
Normalt plejer jeg ellers ikke at brokke mig over ting, men EN enkelt flyvetur med Thomas Cook gav mig dog anledning og inspiration, til at skrive dette indlæg.
Det er rigtig de er for små de sæder, der er til børn og ikke voksne.
Per Kolstrup
ps har været på Kreta 3 gange i år. tager der ned kun for hotellets skyld.