Lene Franck

#1
Lene Franck
1 bedømmelse
13.06.2013

Den dårligste service nogen sinde oplevet på en flyvning, har Norwegian stået for idag. Vi skulle fra København til Luleå over Stockholm - booket som en rejse med afgang fra København kl 19. Flyet var 2,5 timer forsinket fra København og vi kunne se, at der ikke var en chance for at nå forbindelsen i Stockholm. Vi ringede 2 gange til Norwegian fra Københavns lufthavn, oplyste det både ved bagage tjek ind og ombordstigning. Alle steder fik vi besked om at det ville de tage sig af i Stockholm. At vi under alle omstændigheder ville få tilbudt et hotelværelse i Stockholm, hvis vi ikke kunne komme videre. Vi har ikke fået en eneste melding fra Norwegian, som de beskriver i ovenstående. Nu sidder vi 6 personer i Arlanda Airport Stockholm kl er 02. Ingen service, ingen hotel. Ingen vidste vi kom og havde misset forbindelsen. Vi har brugt 1,5 time i kø - uden der kom noget som helst ud af det, andet end personale der fralagde sig ethvert ansvar. Madbilletter måtte vi selv be om. Dette er min første oplevelse med dette flyselskab og temmelig sikkert også den sidste. Det kan helt sikkert IKKE anbefales.