Line Borg

#1
Line Borg
1 bedømmelse
18.08.2009

Vi var 2 voksne og 2 børn på hhv 3 og 4 inde at spise på Mackies Pizza sidste lørdag. Vi ventede i små 10 min på et bord. Derefter ventede vi i 45 min på vores mad. 2 gange spurgte vi til maden, om den snart kom, og fik samme svar: "2 min.". De 2 min blev til 15 min, og da jeg sidste gang spurgte [..] om hvornår maden mon kom, fik jeg svaret "den kommer når den kommer, du må underholde dit barn bedre, det er en mors job!" Jeg var mundlam og var på vej til at rejse mig og gå, men 2 små sultne børn og håbet om at vores mad var på trapperne, som lovet, fik os til at blive. Vi fik langt om længe vores mad, men desværre den forkerte pizza. Som kompensation for ventetiden og den forkerte pizza fik vi 1 stor og 1 lille cola. Vi bad om desserten med det samme, idet vi jo kendte ventetiden. Men også der måtte vi rykke for en enkel sølle pandekage.

Den eneste positive oplevelse på Mackies Pizza var begejstringen på en kundes vegne, som kom fra gaden og bestilte pizza, og fik dem 5 min. efter. Disse var ikke forudbestilt, og jeg misundte den glade gæst, mens jeg kiggede langt efter vores pizza. Jeg har altid syntes det var et udemærket spisested, men har heller ikke haft "æren" af at besøge restauranten mens ejeren var tilstede. Dette gjorde et meget uheldigt indtryk, med de kommentarer vi fik med på vejen, samt den utrolig dårlige service fra køkkenet og tjenerne. Jeg vil heller besøge Mc Donalds fremover.