Mads H.
Bestilte Hjernø VVS til at skifte et utæt synligt rør i min lejlighed. De kommer og skifter røret som de skal og bruger 15 min på opgaven. To dage efter lækker det samme rør igen. Jeg laver en reklamation over det udførte og de kommer og laver den ordentligt. Denne gang bruger de 30 min. Senere modtager jeg en regning for den første gang de er der på 1 arbejdstime. Dette er er helt ok. Et par dage senere modtager jeg så en regning for anden gang de er der på 1,5 times arbejde med en rabat på 30 min da de burde have lavet det ordentligt første gang.
Jeg kontakter firmaet da jeg ikke mener jeg skal betale arbejdsløn for reklamationen. Det vil de ikke høre på og påpeger at jeg trods alt har fået rabat. Jeg påpeger at der jo i realiteten ikke er tale om en rabat når håndværkeren kun har været der i 30 min og der er skrevet 1,5 time på. Så er der jo bare tale om en overfakturering der er korrigeret.
[..] jeg taler med bliver rasende og sviner mig til for at beskylde dem for overfakturering.
Alt i alt en elendig behandling og jeg vil på det kraftigste fraråde andre at anvende virksomheden!