Mads Horn

#1
Mads Horn
1 bedømmelse
08.02.2010

San Giovanni fortjener betegnelsen "meget god", da maden er god og betjeningen venlig.

Når jeg ikke giver topkarakter er det på grund af enkelte skønhedsfejl, og ikke fordi det var en dårlig oplevelse.

Tjenerne var søde og kompetente, men lidt for stessede i forhold til de mange gange "Slowfood" nævnes på hjemmesiden. Det ville klæde ejeren at give de ansatte bedre forhold, eller nedtone filosofien.

Akustikken er ikke god til store selskaber, hvilket vi erfarede da vi sad klods op ad et meget højrøstet selskab, der tydeligt var begejstret for den gode vin. Da de skulle videre midt i vores hovedret, blev lokalet meget rarere. Stenfliser er flotte, men kræver måske bløde skærmbrætter mellem bordene?

Maden var god, og vinen rigtig god, men isen var en skuffelse. Den var næppe lavet samme dag (iskrystaller), og pistacie- og amaretto-isen smagte for meget af pistacie og amaretto. Nærmest essens-agtigt. Jeg elsker is, og er normalt ikke sart med hensyn til stærktsmagende is, men dette var for meget. Selv ikke min egen is med syltede grønne peberkorn er så skarp. Oven på den gode mad var det noget af en nedtur.

Det højrøstede selskab var dog meget begejstret for pistacieisen, så helt uspiselig var den ikke. ;-) Jeg holder blot kvaliteten op mod prisen.

Alt i alt en god oplevelse i den lidt dyrere ende.