Marie Lumholtz
Min søn havde det meget svært socialt og savnede faglige udfordringer da han gik i børnehave. Han har gået på Lyngby Friskole i snart 1 år i 0. klasse. Der er ingen sammenligning mellem den dreng som gik i børnehave for et år siden og den han er nu. Han får alle de faglige udfordringer han kan håndtere og i takt med det er hans sociale evner blomstret. Han leger med alle fra sin klasse og kender alle på skolen, som lægger stor vægt på tværfaglighed på tværs af årgange.
Lyngby Friskole lægger stor vægt på et højt fagligt niveau. Samtidig er der nytænkning hele tiden mht. hvordan indlæringen foregår. F.eks. har de i 0 - 2 klasse en ugentlig udeskoledag hvor børnene lærer udenfor klasselokalet, dvs. de besøger museer, går i zoologisk have og mange andre spændende ting. Det er perfekt for min søn som stadig er en dreng der godt kan lide at bevæge sig og ikke duer til kun at sidde stille og følge med i klasseundervisning.
Jeg anbefaler Lyngby Friskole på det varmeste.
Marie Lumholtz, mor til Asker 0. klasse