Mette J.

Udefra virker stedet lovende for en hyggelig oplevelse. Men indenfor mødes man af en ubestemmelig lugt som ved nærmere identificering kun kan være noget surt tekstil; enten sofa/pude arrangementet, velouren på de slidte stil-rokokko stole eller slet og ret det gamle gulvtæppe, som dækker det mørke lokales ganske gulv.

Flere af de opstillede glas på det reserverede bord afslører dårligt maskinopvaske-kvalitet; der er hvidligt grums ned af siderne.

Maden understøttede den manglende kvalitetsbevidsthed. Ud af en skål med 20 saltmandler var mindst 5-6 af dem harske. Homus'en var lavet af den fineste pulveropløsning; derved tæt på umulig at spore nogen forbindelse til en råvare. Der var dog brugt aromastoffer, der anedes en svag og støvet lugt af kikærte og hvidløg.

Næste ret var en couscous med lammepølser. På et lille mørkegrønt og nobret fad serveres couscous'en med kanelstegte løgringe, kartoffelmos og lammepølser som kommer til syne under løgringene. Jeg glæder mig til denne ret. Kommer også nogenlunde igennem det meste på det lille fad. En bid af een af de 3 cocktailpølser sætter en afgørende stopper for min smagseksperimeterende tålmodighed. Det kan ikke beskrives rammende nok. Syrlig fedtmasse, der er overdøvet af meget stærk krydring. Den lille bid af den syrlige lammepølse vokser inde i munden på mig. Bliver stadig mere usynkelig og væmmelsen når et punkt hvor jeg er på nippet til at overgive mig bræk-refleksen. Tager diskret massen ud af munden i min serviet.

Jeg venter en sidste ret iflg min bestilling. Noget lammespyd...

Nu tænker jeg imidlertid kun på at komme ud i frisk luft og hjem. Således undgår jeg flere smagsoplevelser den aften.

Det eneste plus ved spisestedet Rick's var den unge pianist.